Når man vinder køber man da en Porsche

Bob Jungels Tour de France
Hvad angår klassement-delen, blev gårsdagens etape i billede skønt schweizisk landskab løbets hidtil mest begivenhedsløse. Kun Pogacars og Vingegards spurtopgør satte lidt kolorit på etapens afslutning. Dagens største oplevelse blev genfødslen af Bob Jungels.  

Mine betragtninger om etapen i går:  

Jungels: Det luxemburgske stortalent, der var udset til at blive klassementsrytter, har haft et par svære år. Det var uventet at se ham i så storslået en aktion, som den han lavede i går. På toppen af den næstsidste stigning var man sikker på at Pinot ville komme op til ham, men med karakter og stamina holdt han stand, og tog en flot og fortjent sejr, som han belønnede sig selv med ved, allerede i går aftes, at købe sig en Porcshe 964.

Jumbo-Visma: Da først udbruddet var etableret, var der ikke mange udfordringer for Vingegaard og Roglic. Som tilskuer håber man jo altid på drama, og da Van Aert igen gik med i udbrud, håbede man, at der var planer om at angreb på den sidste stigning, men Jumbo-Visma blev pænt på hjul af UAE.

UAE: Hvis nogen tror, at Pogacar gerne vil af med trøjens vægt på dette tidlige tidspunkt af løbet, så kan de godt tro om igen. Hans hjælperyttere måtte igen på hårdt arbejde og Mikkel Bjerg ser ud til, i lighed med sidste år, at blive en nøglefigur når det gælder om at holde sammen på tingene indtil finalerne. Heldigvis ser det ud til at han er helt rask nu, og i går leverede han en kæmpe præstation.

 

Schweiz Tour de France 2022

Ineos: En grim mavepuster, at Martinez blev kørt helt ud af lystavlen. Jeg havde egentlig troet, at de ville forsøge noget på denne etape, og Thomas sagde endda efter etapen, at hans synes, UAE ser lidt tynde ud i manchetterne, så hvorfor ikke prøve noget? De ved jo, at de ikke kan køre med når Pogacar og Vingegaard selv går i offensiven.

Pogacar: Den mand kan ikke nære sig. I går var der vel ikke megen grund til at spurte for en 5. plads, men ikke desto mindre trykkede han en ordentlig spurt af, og tilføjede da også sine konkurrenter, bortset fra Vingaard, et tidstab på tre sekunder.

Vingegaard: Endnu en dag i baghjulet på UAE og Pogacar. Han har næppe anstrengt sig meget, før han skulle med på hjul da Pogacar spurtede. Men igen sendte han et vigtigt signal til den førende rytter om, at han ikke er sådan at slippe af med.  

CITATER:

Pogacar: ”Hvorfor ikke tage et par sekunder når man kan?”.

Van Aert: ”Jeg havde ikke benene til at spille en væsentlig rolle”.

Jungels: ”Efter et par svære år er jeg super glad for at vinde denne etape på denne måde -  på den måde, som er min stil”.

Het Laaste Nieuws; ”Der er to ord for Van Aerts formniveau: Næsten overjordisk”.

Het Niuwsblad: ”Selvom Pogacar og Van Aert ikke vinder, er de stadig de bedste cykelryttere”.