Danskerne i Tour de France 2022

Danskerne i Tour de France 2022

Hvilke danskere stiller start og hvad kan vi forvente af dem under Tour de France 2022. Jeg har gjort mig nogle tanker du kan læse om her, hvor alle ryttere bliver vendt og drejet. God læselyst.

OBS: Jonas Vingegaard har sin egen dedikerede artikel.

Af: Per Bausager

Mads Pedersen (Trek-Segafredo)

Mads Pedersen

Mads P går benhårdt efter enkeltstarten i København. Der er aldrig før blevet brugt så mange timer i på enkeltstartscyklen ej heller i vindtunnel. Alt er som det skal være og Pedersens udtalte mål på enkeltstarten i København er at holde sig inden for overskuelig rækkevidde af den gule førertrøje. Det vil sige inden for 0-15 sekunder, så den kan komme ham i hænde via bonussekunder. Helst på 2. eller 3. etape i Danmark. Men vi skal ikke glemme at 4. og 5. etape i Frankrig også er 2 lækkerbiskner med både mulighed for sidevind og 5. etape med 11 pavéer af brosten og afslutning lige uden for den legendariske Arenberg skov. Jeg vurderer faktisk at det er mere sandsynligt at Mads kommer i førertrøjen her end i Danmark. Fordi det er lettere at gøre forskellen og tage tid på konkurrenterne.

Mads ved godt hvilke ting han ikke kan og aldrig kommer til, de interesserer ham ikke og det træner han ikke for. Men hvis det ligger inden for hans kompetenceområde og han tror på at han kan gøre det. Så sætter han alle sejl ind. Og i forhold til den her enkeltstart er han gået fuldstændig kompromisløst til værks.

Jeg har lidt medlidenhed med Mads. Det er som om at hele Danmarks håb om en etapesejr og forhåbentlig gul trøje ligger på hans skuldre. Nu hvor Søren Kragh ikke er blevet udtaget af DSM og Kasper Asgreen styrtede og slog knæet voldsomt under Schweiz Rundt. Cort er der selvfølgelig, men han er jo ikke en rytter, der blander sig i massespurterne på samme måde som Pedersen.

Hvis Pedersen skal i gult kræver det at alt flasker sig. Når vi taler om enkeltstarten så er det altså nogle tunge specialister han skal bide skeer med. Her tænker jeg i særdeleshed på Filippo Ganna og Van Aert. En etapesejr giver 10 bonussekunder, 2. plads 6 bonussekunder og 3. plads 4 bonussekunder. Når Van Aert oven i hatten har den grønne pointtrøje som erklæret mål bliver det for alvor svært. Van Aert og Pedersen er kun 2 af flere hurtigere ryttere, Caleb Ewan, Jasper Phillipsen og Dylan Groenewegen er sprinterne, der skal holdes øje med. Og så har jeg gemt det bedste til sidst: Fabio Jakobsen, der efter min mening er verdens bedste sprinter. Og den naturlige årsag til at Mark Cavendish ikke kommer med til Tour de France. Det bliver en svær, men langtfra umulig opgave.

Mikkel Bjerg (UAE Emirates)

Mikkel BjergMikkel var også med på UAE’s sejrende hold sidste år. Han kommer til at udfylde samme rolle i år, hvor der bliver spenderet mange timer i fronten af feltet for at holde udbruddet i kort snor. At Bjerg er udtaget til UAE’s Tour hold igen, vidner om hans ekstremt høje klasse. Det er et hold, hvor alt handler om at få Tadej Pogacar øverst på Tour de France for 3. gang i træk. Og en plads på et sådant hold er ikke noget man får foræret, overhovedet.

 

 

 

Mikkel Honoré (Quick-Step - AlphaVinyl)

Mikkel Honore

Skal køre sin første Tour de France, men har tidligere gennemført Giro d’Italia tre gange. Så hans holdbarhed er jeg ikke så nervøs for. Jeg glæder mig altid til at se Mikkel, jeg er stor fan af ham som cykelrytter. Han kan nogle af de ting som jeg godt kan lide at se. Det er lidt de samme ting som hans træningskammerat Diego Ulissi, en rigtig puncheur. Når Mikkel er i form kan han jo det hele, han kører stærkt på alle ruter. Hos Empire Cycling kan du købe Quick-Step - AlphaVinyl cykeltøj

 

 

 

Kasper Asgreen (Quick-Step - AlphaVinyl)

Kasper Asgreen

Kasper lider et slemt styrt i Schweiz Rundt for 2 uger siden, hvilket også er årsagen til at han ikke har været til start til DM i den forgangne uge. Efter han udgik, har han overstået en hel uge, hvor han ikke måtte røre cyklen pga. inflammation i knæet. Sidste mandag fik han lov til at køre halvanden time 2-3 gange om dagen, hvis der ikke var smerter i knæet. Den seneste melding går på en træningstur á 5 timer sammenhængende, så det lover godt for hans niveau til Tour de France. Selvom det naturligvis ikke er en optimal forberedelse. Jeg har selv spurgt ham hvilken vejr pilen peger og uden at være helt klar i spyttet, så går det den rigtige vej. Han er uvurderlig for Fabio Jakobsens sprintertog og hvis han når bliver helt frisk bør han også gå efter etapesejre.

  

Jakob Fuglsang (Israel Premier Tech)

Jakob Fuglsang

Jakob Fulgsang er bedre kørende end han har været det sidste års tid. Hvilket er konfirmeret af hans 1. plads i Alpes-Maritmes og hans 3. plads i Schweiz Rundt. Jeg tror ikke at Fuglsang kan kører en Tour, hvor han melder sig selv fuldstændig ud af klassementet for udelukkende at gå efter etapesejre. Og med hans kørsel i Schweiz Rundt er jeg også meget opportunistisk på hans vegne. Jeg synes at han kører med et overskud og en lyst til at køre cykelløb, som jeg ikke har siden hans vilde 2019-sæson. Hans form er så voldsom at Brian Holm ringede til mig fra startområdet i Schweiz for at fortælle hvor trimmet han er. Han har aldrig set ham så hakket i hele karrieren. Jeg håber virkelig at han kan være med i klassementet. Han er så lirens en cykelrytter at det vil være et tab for cykelløbet, hvis han ikke sidder med fremme blandt de tunge klassementsryttere.

 

Christopher Juul (Team BikeExchange - Jayco)

Christopher Juul-Jensen

Det må antages at Christopher Juul er udtaget for at være hjælperytter for pantelåneren fra Canberra (Michael Matthews) og Dylan Groenewegen. Men som nævnt er der ikke så mange muligheder for sprinterne i året Tour de France. Hans muligheder kommer meget an på holdets planer. Mit store håb er at han får lov til at gå i udbrud og kører efter en etape. Hvorvidt det er realistisk, må vi vente med at finde ud af. Det siger meget om hans format som cykelrytter at han er udtaget til Touren for 5. gang i karrieren.

 

 

 

 Magnus Cort (EF Education - Easypost

 

Magnus CortJeg har personligt kåret ham til en af verdens bedste udbrudsryttere. Han er vild til at udse sig de etaper hvor han har en mulighed for at vinde. Og når han så er kommet afsted så er han en led hund til at holde udbruddet kørende, så han får muligheden for at vinde. Det er helt vildt som han kan putte power i et udbrud, og få andre til at gøre det også. Et udbrud hvor Cort er med i, er altid livsfarligt. Og så er han en formidabel afslutter. Der vil altid være et eller andet tidspunkt hvor han kan gå efter etapesejren. Jeg synes at han har vist imponerende form i sidste uge, først med en 2. plads på enkeltstarten og siden med flot kørsel i linjeløbet.

 

 

Michael Mørkøv (Quick-Step - AlphaVinyl)

Michael Mørkøv

Uanset hvilken sprinter Quick-Step havde valgt at tage med til Tour de France, så er det med største sikkerhed at Mørkøv kører leadouttet. Han er uden sammenligning verdens bedste leadout mand. Mørkøv får sig en hård Tour de France, fordi der kun er få rigtige sprinteretaper og hvis Fabio Jakobsen skal holde hele vejen til Paris, så bliver det ikke uden hjælp fra Mørkøv.

Etaperne i Danmark ligger godt til Mørkøv. Han håber nok ikke på sidevind på Storebælt, men på en decideret massespurt i Nyborg, hvor hans kompetencer virkelig kommer til udtryk. Mørkøv er ikke manden, der håber på et hårdt cykelløb, det er ikke her han kan gøre en forskel, der hvor han kan gøre en forskel er i de kaotiske massespurter hvor Fabio Jakobsen ved at han bliver leveret perfekt hver gang.

  

Andreas Kron (Lotto Soudal

Andreas Kron

Også debutant i Tour de France. Han er kommet rigtig stærkt ud af Schweiz Rundt. Jeg glæder mig meget til at se ham. Han har en særlig evne, jeg vil faktisk gå så langt som at kalde ham nærmest synsk hvad angår at finde momentet når der skal køres og han skal med. Det har vi set flere gange efterhånden. Der er flere udbrudsetaper i år, som er velegnede til en ryttertype som Andreas Kron.

 

 

 

 

 

 

Søren Kragh Andersen

Søren Kragh Andersen

Jeg kommer til at savne Søren helt enormt meget til den her Tour de France. Til gengæld kommer jeg ikke til at savne ham i DSM trøjen. Søren er jo en fantastisk cykelrytter og jeg synes det er helt vanvittigt at tænke på at han ikke skal køre Touren. Jeg har simpelthen ikke ord for den disposition og jeg kan slet ikke begribe hvordan en arbejdsgiver med ansvar over for sine sponsorer kan bruge det som motiv at han ikke forlænger sin kontrakt, for ikke at tage ham med til Tour de France. De har da bare at stille det stærkeste hold de kan, uanset hvordan deres hold ser ud i 2023-sæsonen.