Castelli Cykelsko Overtræk
Fødderne er et af de steder, som cykelryttere fryser mest. Dette skyldes blandt andet den høje vindmodstand, når der cykles i høj fart, samt producenternes begrænsede fremstilling af cykelsko, som er beregnet til anvendelse om vinteren.
Alle Castellis skoovertræk har en vindtæt membran, som holder en stor del af kulden ude. Forskellen på de forskellige modeller findes i skoovertrækkenes evne til at beskytte mod vand samt forets tykkelse. Er du på jagt efter de små marginaler, finder du naturligvis også skoovertræk, som er designet med aerodynamik for øje, og som henvender sig til enkeltstarter og cykelløb.
Det afgørende for dit valg af skoovertræk er den temperatur, som du planlægger at anvende overtrækkene i. Det er angivet på alle skoovertræk, hvilken temperatur de anbefales til. Den lave ende af temperaturskalaen er til hårde træningsture med mange intervaller, imens den høje del af er til cykelture, hvor pulsen ikke bliver højere, end at du stadig kan tale med din træningsmakker.
De vandafvisende skoovertræk er fremstillet i et vandafvisende tekstil, som gør, at skoovertrækkene ikke bliver gennemblødt af udefrakommende elementer. Udfordringer med skoovertræk findes i hullerne til klamperne. Uanset hvad du gør, vil det ikke holde dine fødder tørre for evigt. Et godt trick til de rigtig kolde ture er at bruge gaffa tape omkring klamperne og snuden på din cykelsko inde under skoovertrækket. Dette går markant ud over åndbarheden, men køber dig mere tid i forhold til at opretholde tørre og varme fødder.
Flere skoovertræk i Castellis kollektion bærer mærkatet Rain or Shine (RoS). Som navnet antyder, betegner mærkatet en række produkter, som er vandafvisende og kan anvendes til cykling i let regn, men som ligeledes byder på høj komfort og åndbarhed, når solen skinner, og vejene er tørre.