Castelli Idro


At lave en vandtæt regnjakke er det letteste i hele verden. Klip 3 huller i en plasticpose, og du er klar. At lave en vandtæt regnjakke, der er åndbar og specialdesignet til cykling, er derimod noget af det sværeste.

Castelli Idro er blevet til standarden for regnjakker til cykelryttere. De ryttere, som skal træne, og som ikke har den luksus at kunne vælge mellem rammen eller sofaen, er nødt til at have det bedste af det bedste. Derfor oplever vi mange professionelle og a-ryttere som køber Castellis Idro regnjakke. 

Idro fås i to udgaver, hvor Pro-udgaven er til dig, der skal bruge mange timer i regnvejr på din træningstur. Modellen sidder tæt og har lommer på ryggen, så du stadigvæk let kan komme til dit habengut. Samtidig kan jakken foldes sammen og pakkes ned i en ryglomme.

Det samme kan standardudgaven af Castelli Idro. Modellen sidder dog lidt løsere og har ikke ryglommer, idet den i højere grad er beregnet til at have i baglommen og blive taget frem efter behov i løbet af din træningstur.