Åbningsweekend dag 2
Kuurne var dagens klart mest prestigefyldte cykelløb, men jeg var bedre underholdt af Faun Drôme Classic, der blev afgjort i en brutal armlægning mellem Ayuso og Skjelmose. En sjælden finale, hvor to næsten jævnbyrdige verdensklasseryttere fægtede med åben pande og uden indflydelse af andre elementer end deres egne ben og deres eget hoved. Ayuso foran – altid mellem 20 og 30 sekunder – og Skjelmose jagtende.
Øjet ville fortælle én, at Skjelmose havde mest drev i den, for hans aktion var mere flydende, hans rytme var bedre, og hans aero-position mest harmonisk. Ayuso havde gravet dybt for at skaffe sig foran og kæmpede de sidste 7-8 km i modvinden for at fastholde den hurtige position. Han sejtrak mere og måtte op at stå for at relancere sin fart, men faktum var, at han fra sidste stigning kørte en lille anelse hurtigere end Skjelmose. Hans lidt flere rå hestekræfter kom ham til gode i den ugunstige og ret kraftige vind.
Når man så ham hale den hjem, så man en mand med både fysik og karakter in abondante. Han er en stjerne. Og det er Skjelmose også, for ellers havde han ikke kunnet tvinge ham til de yderste grænser. Det var fremragende cykelløb, synes jeg.
Men jeg fatter ikke, hvorfor Simmons skulle angribe og sætte gang i forfølgerfeltet 12 km fra mål med Skjelmose foran og Ayuso under alle omstændigheder uden for rækkevidde. Simmons har en ordentlig kværn, men det er ikke cykel-studenterhuen, der trykker ham platfodet.
Som med Omloop blev ej heller Kuurne en memorabel udgave. Men man tænkte, at man så måtte trøste sig med den ultimative sprinterparade, som også kan være en smuk opvisning. Merlier, Milan, Kooij, Philipsen, Démare osv. Men det er, som om dette år er startet med, at leadout-togene ikke fungerer. De kan ikke holde sammen, indtil de skal lancere deres sprinter, og det kunne de heller ikke i dag. Eller rettere, kun Visma og Alpecin kunne. Og det kan nok være, at Philipsen bliver slået af Merlier og Milan, men det kræver, at de kan køre deres spurt – og det kom de ikke til i dag. Derimod blev han selv sendt afsted med en drømmeaflevering af Groves med 70 km/t – bare 8 sekunder fra målstregen – og så er der altså ingen, der kører forbi Jasper Philipsen. Som i øvrigt ligner en mand med rigtig meget i piberne ude i marken.
I Camino vandt Cort sin tredje etape, hvilket var forudsigeligt fra den dag, man så rute og felt. Han har i det løb været den eneste afslutter i verdensklasse, og de andre har slet ikke kunnet holde hans hjul, når han har åbnet ild. Men det er også klasse at levere, når muligheden er der. Tre sejre på kontoen 2. marts. Chapeau!
