Belgierne i knæ til Dwaars Door Vlaanderen
Belgisk cykling er i knæ. Deres tre største esser er ude af stand til at honorere den evige og umættelige sult hos verdens mest inkarnerede cykelpublikum. Evenepoel har været ude med brækket skulder siden december, De Lie kan ikke få det til at spille og kører langt under sit talents løfter, og ulykkesfuglen Van Aert var fræk nok til ikke straks at indfri kravene, da han steg ned fra Teide for at køre E3.
Evenepoel-sagen kan publikum forstå, og de venter endnu tålmodigt på, at han genoptager konkurrencerne. Men også han vil få kærlighedens pris at føle, hvis der ikke prompte bliver leveret. De Lie skuffer sit publikum, men forventningerne til den unge belgiske mester var trods alt mindre end til Van Aert – og så er han walloner og bedømmes ikke efter helt så ubarmhjrtig målestok som en flamlænder.
Det værste er Van Aert. For han er – trods Evenepoels himmelflugt og efterhånden større palmarès – Belgiens mest populære cykelrytter. Eller vel endda sportsmand. Han var ude det meste af 2024 efter det frygtelige styrt i netop Dwars door Vlaanderen, og han havde netop genfundet sin gamle skarphed, da endnu et grimt styrt satte ham ud af spillet i Vueltaen og på månedsvis af genoptræning.
Da han igen satte nummer på ryggen, kunne han ikke som før matche Van der Poel i crossene – selvom han dog vandt, når hollænderen ikke var der. Det blev forklaret med, at han ikke satsede helhjertet på cross i år, men på landevejsklassikerne. Dem med brosten, forstås. For Milano–Sanremo, som ellers er skræddersyet til ham, blev han væk fra – til fordel for højdetræning.
Da han kom ned til E3, kørte han ikke dårligt, men heller ikke om sejren. Allerede positionskampen tabte han – hvilket den gamle Van Aert nok kunne have rettet op på, men den nuværende kunne altså ikke. Han kørte efter øjenvidner i feltet stærkt på Kwaremont, men endte på en skuffende 15.-plads, uden nogensinde at have præget løbet.
Så blev han – for mange eksperter uforståeligt – væk fra et andet løb, der passer ham perfekt: Gent–Wevelgem. Og nu har han kun løbet i dag til at give sig selv en idé om, hvor han står i forhold til konkurrenterne.
At overhovedet Jorgenson udlægges som ligeværdig kaptajn, siger i virkeligheden det hele. Jorgenson er en meget stærk og alsidig rytter, men er altså ikke nærheden af den sande Van Aert i denne type løb.
Meldingerne fra hans hold er usædvanligt defensive. "Vi ser ikke alene på resultatet," siger de. Det er nemt nok at forstå meningen: At de finder det vigtigst (fordi de ikke tør stile højere) at se, at Van Aert er på et atletisk niveau, der sætter ham i stand til at køre mod de bedste de næste to søndage. De søndage, som han har satset alt, hvad han har gjort det sidste halve år, på – at være på sit bedste niveau nogensinde. Som han også var, da han styrtede sidste år.
Eddy Merckx’ nære ven, Toon Claes, den legendariske læge fra Herentals-hospitalet, der i årevis har fikset alle cykelstjerner, modsiger i Het NieuwbladVisma, når det gælder de spor, de uhyggelige styrt har sat i hovedet på Van Aert – og dermed i risikovilligheden i positionskampen.
"Styrt kan helt sikkert føre til frygt. Den unge Wout van Aert brækkede engang kravebenet, da han lærte at hoppe over bjælker. Det tog år efter det, før han genvandt sin selvtillid. Det er indlysende og menneskeligt, at det hænger ved. Når du er tyve år, er det lukkede øjne og hjernen på nul. Men når du bliver lidt ældre, begynder du at stille dig selv spørgsmål."
Han fortsætter:
"Der er én ting, vi ikke behøver at tvivle på, og det er Wouts mentale styrke. Og det vil lykkes ham at trække sine holdkammerater med. Wout er en leder, en motivator. Dwars door Vlaanderen bliver en vigtig dag. Han behøver ikke vinde, men han skal være med til at farve finalen. Jeg forventer, at Wout er sundt nervøs, men han vil bestemt ikke tvivle på sig selv. Men den gule garde mangler lidt i øjeblikket. Jeg bemærker, at det går meget bedre med positionering hos andre hold. De gule skal være klar. Ellers bliver det også meget svært for Wout – hvis ikke umuligt."
Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange – også uden for Belgien – der hepper på Van Aert og ønsker ham at vinde et af de to løb, der betyder allermest for ham og for Belgien, og som han har jagtet hele sin storslåede karriere.
