Brostensetapen var alt hvad vi havde drømt om

Hvis nogen troede, at man med verdens stærkeste cykelhold og en etape i deres terræn kunne få skovlen under en isoleret Tadej Pogacar, så tog de fejl.

Og hvis nogen forvekslede Wout Van Aerts sejrstørst med egoisme, så tog de i samme grad fejl.

Af: Per Bausager

Mine betragtninger om 5. etape:  

Jumbo-Visma: På papiret et uovervindeligt hold, men vi så hvor hurtigt det kan gå galt selv for et hold med så enorm ildkraft. På samme etape kom deres tre største stjerner ud for styrt eller defekt. Og indenfor ti minutter blev både Roglic og Vingegaards mulighed for at vinde Tour de France alvorligt truet. Samme ildkraft, og en stor disciplin, reddede dog skærene for Vingegaard, som slap ultrabilligt med et tab til Pogacar på kun 13 sekunder. Roglic er til gengæld ved at ligne en ulykkesfugl a la Mikel Landa.

Wout Van Aert: En ny monumental præstation fra hans side. Et utroligt syn, at se en rytter med hans status og iklædt løbets førertrøje lade sig falde tilbage for at hjælpe Vingegaard, at se ham finde de ben han åbenbart ellers ikke havde i går og at se hans kamp for kollektivet, indtil sidste blodsdråbe. En passende belønning at han, mirakuløst, bevarede førertrøjen. Wout Van Aert er på alle måder en gigant, og ubeskrivelig vigtig for Vingegaard. Han kan primært takke ham for, at han stadig har Pogacar indenfor rækkevidde.

Pogacar: Det danske sprog har knapt superlativer nok til at beskrive hvad jeg synes om ham som person og cykelrytter. Det var dagen hvor Jumbo-Visma skulle have banket ham og i stedet var det ham der trak det lange strå og tilføjede dem tidstab. Uden hold og ude af sit terræn kørte han et fejlfrit løb. Han sad i top fem i hele finalen og var selv en af etapens store animatorer, og den eneste der kunne svare på Jasper Stuyvens dødbringende angreb. Hans kørsel i finalen var ren karakter, han var løbet tør for ben og Stuyven tørrede gulv med ham til sidst. Men han var i offensiven. Det er ikke kun atletisk superklasse der gør Pogacar til den nye kannibal. Det er i lige så høj grad hans kampånd, hans køreglæde og at han aldrig mister humøret. Han er et unikum.

UAE: Der må være megen frustration på det hold. De har verdens bedste rytter og løbets favorit, men de kan ikke støtte ham. Bortset fra Mikkel Bjerg virker holdet totalt uorganiseret og som om de ikke forstår hvad de er der for.

EF-Education: Jeg ser at nogle synes Matti Breschel er en idiot til at styre et cykelhold. Det kan de selv være. Når man – på sådan en etape – 5 kilometer fra mål har både den gule førertrøje og etapesejren indenfor rækkevidde, så han man gjort alt eksemplarisk. Punktum!

Quick-Step - AlphaVinyl: De lavede løbets første alvorlige kollektive forcering, men desværre for dem var folk ikke mærkede nok på det tidspunkt til at de kunne få en virkning. Godt at se Asgreen er ved at nærme sig sit niveau. Stærkt kørt af Fabio Jakobsen, men holdet havde helt sikkert ventet et større udbytte af denne etape.

Trek-Segafredo: Som kollektiv har det ikke fungeret i denne Tour. Den fremragende og eksemplariske kørsel de har vist med Mads P. som kaptajn i hele sæsonen er pist væk. Den ekstremt vigtige Alex Kirsch er syg, og her er folk med manglende erfaring i den type cykelløb som kørtes i går. Mads P. måtte selv angribe med 80 kilometer hjem. Ikke ideelt når man er en af favoritterne, men holdet er der tilsyneladende ikke til at gøre løbet hårdt. Heldigvis havde Stuyven en stor dag, og var nok stærkeste mand i finalen. Han havde fornøjelsen af noget få har prøvet: at give Pogacar en justering. Desværre for ham kom brostenene for langt inde i løbet, og fuglen var fløjet for langt i forvejen.

Magnus Cort: Der er ikke meget at sige. Man kan bare bukke og skrabe for ham. Det er utroligt som han har gjort sig til ejer af Tour de Frances første kapitel. Chapeau!!!

Etapen: Der er mange for og imod om hvorvidt man skal have brosten i Touren eller ej. Og selvfølgelig er det ærgerligt at ryge ud af klassementet på grund af uheld. Jeg er klart tilhænger af det. Det giver de vildeste cykelløb og sætter nogle (rimelige) krav til komplette færdigheder som cykelrytter. Der er omkostninger, men underholdningen og dramaet er dem værd. Som Pogacar siger: ”Jeg ville ikke vælge dem, men hvis publikum efterspørger dem, så skal de have dem.    

CITATER:

Pogacar: ”Styuven kørte mig næsten ud af hjulet, men jeg tror alligevel, jeg skylder ham en øl”.

Stuyven: ”Jeg føler jeg var stærkere end Pogacar. Han havde vist ikke sin bedste dag”.

Van der Poel: ”Jeg har ingen forklaring, jeg er en skygge af mig selv. Det er frustrerende”.

Jumbo-Visma: ”Vi opgiver ikke Roglic som kaptajn”.

Van Aert: ”Jeg føler jeg svigtede holdet lidt ved at styrte og skade mig selv. Jeg havde det ikke godt bagefter”.

Bicisport giver katakterer: 10 til Pogacar, 9 til Van Aert, 6,5 til Vingegaard, 4 til Roglic og Van der Poel.