Danmarksmesterskabet 2022

Hvem havde troet at Aalborg havde det der skulle til for at lægge asfalt til det bedste DM i landevelscykling, der er set i mands minde.

Kvindernes udgave fra formiddag, havde givet et forvarsel, da de tre medaljetagere, Cecilie Uttrup, Emma Norsgaard og Amalie Didriksen kom til mål én ad gangen. Det mindes jeg ikke at have set nogensinde før.

Af: Per Bausager

Det blev et tidligt morgenudbrud, der kom til at bestemme løbets udvikling. Med folk som Julius Johansen, Emil Vinjebo, Alexander Kamp, Louis Bendixen og Carl-Frederik Bevort, var kortene blandet godt, både til at have fælles interesse i udbruddet og til at træde igennem i fællesskab.

Da løbet kom ind på de syv små omgange i Aalborg, åbnede løbet sig prompte. Den rute fortjener rosende ord med på vejen. Jeg har sjældent set en rundstrækning i Danmark, der har givet så flot cykelløb – og det gælder også kulisserne. Skulle jeg anke over noget, er det, at der var vel langt hjem til mål efter de to bakker, til ulempe for angribere.

Med hele 60 km til mål lancerede Mathias Norsgaard med stor courage et flot angreb, og fik ret hurtigt følgeskab af den altid fremragende Rasmus Bøgh Wallin. Det er et par grumme rouleurs at have afsted sammen, og de fik også opbygget omkring et minut til favoritgruppen, på hvis vegne, man begyndte at frygte, at slager var tabt.

Men da der manglede omkring 40 km formåede Continentalrytteren, Mathias Larsen at levere et meget hårdt ryk på Skovbakkevej, og da der blev fulgt op af Mads Pedersen, var det som om der var blevet smidt en bombe nede i feltet. Der skete her en voldsom reduktion af tilbageværende.

Der etableredes en gruppe med meget stærke ryttere som Mads Pedersen, Mikkel Honore, Lasse Norman, Andreas Stokbro, Mathias Skjelmose med flere. Store kanoner som Magnus Cort og Michael Mørkøv kom ikke med da toget gik.

Til trods forfølgergruppens massive samlede ildkraft, formåede morgenudbruddet at holde stand. Det var imponerende kørt af dem. Da der manglede 25 km, var der dog kun Johansen, Kamp og Bendixen tilbage foran.

På Skovbakkevej aktiverede Mads Pedersen afterburneren og kørte resten af gruppen ud af hjulet. Efter stigningen kom Honore, Skjelmose, Stokbro og Norman op, men af uransagelige årsager – på et tidspunkt hvor de kunne spytte op til de tre udbrydere - ville ingen føre, og de tabte hurtigt et halvt minut. Det var ikke bare det halve minut, de tabte. Lige der, i løbet af fem minutter, tabte de alle muligheden for at blive dansk mester. 

Sidste omgang, som afvikledes under styrtende regn, blev et veritabelt drama. Kamp læssede Bendixen og Johansen på Skovbakkevej, men Johansen kom tilbage efter en længere stærkmandsdyst hvor de sad med 20 meters mellemrum.

Bagved fyrede Mads P. den af igen, og heller ikke denne gang kunne nogen holde hans hjul. Men igen kom Honore og Stokbro op bagfra oppe på det flade stykke.

På løbets sidste stigning gjorde Kamp atter det onde ved Johansen, og det så ud som om han var kørt, men Johansen åd sig ind på ham meter for meter, og var ved at få lukket, da han med 4 km hjem fik defekt.

En pivringe kameradækning af løbet gjorde, at vi ikke fik set halvdelen af det vi burde, og hvordan det gik til at  Mads P. og Honore pludselig kom farende de sidste 3 km, ved jeg i skrivende stund ikke, men det gjorde de. De var kørt forbi den nødstedte Johansen og jagtede nu Kamp – og blev selv jagtet af en formidabelt kørende Stokbro.

Hente Kamp, kunne Mads P, og Honore ikke, så Kamp blev for anden gang dansk mester og de to andre kom ind i nævnte rækkefølge. Så som hos kvinderne fik vi et rent WorldTour podie.

Alexander Kamp viste igen hvilken stor mesterskabsrytter, han er, og smart af ham at påtage sig den eneste rolle hvor han ikke ville blive sikker hjælperytter for Mads P. Når Kamp lugter guld, er han giftig at have med at gøre, og han kørte et formidabelt løb i dag. Men sært som glæden over sejren var usynlig.  

Mads P. var uden sammenligning den rytter i feltet, der havde mest dynamit i benene, men i cykling er det ikke altid, det kan omsættes til sejr at være stærkest. Han tabte DM halvanden omgang fra mål, da hans gruppe gik i stå, og må nøjes med at glæde sig over, at have vist hvor blændende en cykelrytter han er, og at han er præcis hvor han skal være op til næste opgave nu på fredag.

Det undrede mig i øvrigt, at Cort ikke markerede Mads P. som jo havde et hold, og at han derfor ikke kom med i finalen.

Det er til at græde snot over, at dette utrolige ræs ikke blev dækket billedmæssigt bare nogenlunde acceptabelt. Det burde ikke kunne ske på grund af en regnbyge. Jeg antager, det var vejret, der var årsagen.

Det har været et fantastisk DM i Aalborg. Cykelløbene har været blandt de bedste nogensinde herhjemme og jeg synes altså at det er noget helt andet og mere attraktivt når en DM-uge er placeret i en rigtig by end en eller anden landsby langt ude på markerne, som det har været tilfældet rigtig mange gange de senere år.