GENT-WEVELGEM

Johan Museeuw: “Om 15 år vil Wout måske tænke tilbage på dette øjeblik og være vred på sig selv. Han er måske ikke helt klar over, hvad han gav væk i dag. Sejren er væk. Jeg gjorde det engang, men har fortrudt det. Jeg kan heller ikke se Pogacar gøre det."

De gjorde det gudhjælpemig igen, Van Aert og Laporte. Eliminerede resten af feltet med ét kort, præcist kirurgisk snit – denne gang på 2. passage af Kemmelberg.

Som i E3 Saxo Classic var det ikke en stor kollektiv blokcykling med en bred Jumbo-Visma formation der gjorde forkskellen, men igen ”bare” to overlegne ryttere, der kort og godt havde mere power på en stigning end konkurrenterne. Ikke meget taktik i det. Van Aert var klart stærkest, og jeg tror egentlig, at havde Laporte ikke (næsten) kunnet følge med i rykket, så kunne Van Aert være kørt alene hjem.

Det er fantastisk flot at se en aktion, som den de to udførte, men jeg har det lidt blandet ift. at Van Aert forærer et så stort løb væk. Er det ikke at tage lidt let på sine palmares og på løbets status, at gøre det til skillemønt? Især når man så tydeligt er den stærkeste. Jeg havde ellers troet, at da han satte Laport at sidste gang på Kemmeberg, så var det for at lukke diskussionen om hvem der skulle vinde.

Johan Museeuw: “Om 15 år vil Wout måske tænke tilbage på dette øjeblik og være vred på sig selv. Han er måske ikke helt klar over, hvad han gav væk i dag. Sejren er væk. Jeg gjorde det engang, men har fortrudt det. Jeg kan heller ikke se Pogacar gøre dete."

Men ham om det. Sportsdirektøren havde sagt fra bilen, at der er store nok til selv at finde ud af at fordele rovet. Og Van Aert har i hvert fald skabt en mand der vil gå i døden for ham i Flandern Rundt. Det er bare det, at det ville Laporte gøre i forvejen.

Efter en lidt monoton start blev det et godt væddeløb, da det kom ind på bakkerne, og der blev rav i den da bl.a. Søren Kragh og Mohoric stak af, og der dannede sig en rigtig stærk gruppe foran. Mads P. lavede en mesterlig soloopkørsel til fronten, og kort efter forsøgte Fabio Jakobsen, ja du læste rigtigt, det samme. Et heroisk forsøg af den tunge sprinter, men han stallede med 3-4 sekunder op. Det gjorde ligefrem ondt at se på, både for ham og fordi scenariet var et billede på Quick-Steps dødsspiral. Det så også underligt ud, at jage verdens hurtigste mand ud i sådan et togt, men man måtte læse det som om, at Peeters og Steels havde besluttet, at spurten skulle køres af og for Merlier.

Fra min sofa var det også svært at forstå den totale ofring af Asgreen, som næsten egenhændigt lukkede 45 sekunder til udbruddet. Hvorfor skulle f.eks. Lotto have en gratis billet frem til udbruddet til De Lie og Ewan på Quick-Steps regning? Han kørte ellers svært stærkt, Asgreen, det var bare ærgerligt at se den gode ben gå op i røg så tidligt.

Men fedt for Quick-Step basherne i ind- og udland, der nu fik en lejlighed mere til at håne og spotte. De har nok aldrig selv prøvet hvordan det er når man ikke kan få noget som helst til at virke, og desperationen tiltager, og dermed forstærker problemet. For mit vedkommende er det et hold, der i årevis har leveret store, store oplevelser, og som har haft en tilgang til cykling, som jeg er kæmpe fan af. Jeg føler med dem i nedsmeltningen, og håber snart at se dem foran igen, og da især Kasper Asgreen, som jeg tror er tæt på sin bedste form.    

Der var i det hele taget en meget solid dansk indsats i dag. Mads Pedersen kørte et virkelig flot løb, og var på sted i alle situationer. Ja, bortset fra da det gule tog gik. Hans form fejler i hvert fald ikke noget. Søren Kragh konfirmerede hvad vi har set de sidste par uger, og Mikkel Bjerg var ganske enkelt fremragende. Det har været tydeligt siden sæsonstart, at han har lagt på i år, men at se ham som decideret top contender i dette løb, det var en glædelig overraskelse.

Men for de bedste danske cykelryttere må det, som for alle andre topryttere, være en stor frustration at se det overskud af power, Van Aert, Van der Poel og Pogacar har. At vide, at man har arbejdet maksimalt og specifikt, og ydet ethvert tænkeligt offer gennem hele vinteren for at være klar til at køre om sejrene, og så konstatere, at der lige på peak power over 30 sekunder er et hul, som man ikke sådan bare lige kan træne sig til at udligne. Og at vide, at der præcis er den feature, der afgør disse løb.

Og der er to løb mere af denne slags til at smage hammeren.