Højt at flyve, dybt at falde

Sind og forventninger var spændt som en flitsbue efter onsdagens sindsoprivende totalteater, og med Pogacars udmeldinger om hævntogt, kunne man ikke nære sig for at håbe på et dacapo.

Der er et godt gammelt ord, der hedder: ”højt af flyve, dybt at falde” og som et forventningernes - eller i hvert fald forhåbningernes - frie fald, oplevede jeg eftermiddagen i går. En eftermiddag der bragte minder om det meget lidt savnede Team Sky regime, hvor en overmagt kvæler al oprørstrang.

Som tilskuer er man egoist. Man vil underholdes. Romerne gik jo ikke i Colosseum for at høre nogle soldater blæse i et horn. De ville se blod (her vil jeg indskyde, at jeg belært af reaktionerne på min brug af metaforer i gårsdagens klumme, ikke mener at jeg gerne vil se en cykelrytter forbløde i virkeligheden), og her har menneskesindet ikke ændret sig. Ingen sidder og ser cykling i 4-5 timer for at se nogen køre futtog fra start til mål. Vi håber på, at nogle vil gøre noget dumt.

Dumt ville det også have været af Pogacar at angribe før Alpe d’Huez. Contador lærte det nyttesløse i det af Team Sky, hvor der altid, som hos Jumbo-Visma, sad en stribe folk til at tage over for ham der førte med 440 watt.

Nu da klassementskampen blev lidt af en fuser, kunne man glæde sig over Pidcocks determinerede og smukke aktion, der strakte sig over det meste af dagen, og som afstedkom, næsten rørende scener, da han forenede kræfterne med sin landsmand, den genopstandne stormester, Froome.

Og så er der selvfølgelig sceneriet på Alpe d’Huez som er formidabelt. Man gribes af det hver eneste gang, man ser det. Det er selve symbolet på alt det ved cyklingens, der erobrer hjerter.      

Pidcock: Han har ikke været i stand til at sidde med de bedste når der er gået allerstærkest. Egentlig kan man undre sig lidt over den når man tænker på hans klasse og lave vægt. Men klassen, den viste han i går. Det var en mesters beslutsomhed, han gennemførte sin langstrakte mission med, og hans fabelagtige nedkørsel fra Galibier var næsten hele eftermiddagen værd. Sjældent har jeg set så sublim kontrol på det yderste af det mulige. Han kørte hele den etape som en chef, og havde ben til at gennemføre sit forehavende. Det var en smuk og meget velfortjent sejr.

Vingegaard: I går havde han overtaget Froomeys gamle plads i eksprestogets luksuskupé. Dagen har næppe budt på store udfordringer for ham før han skulle besvare Pogacars to angreb kort før mål. Det gjorde han overbevisende, men havde åbenbart heller ikke så mange diamanter i benene, at han havde lyst til at lege. Men han slap perfekt gennem en meget vigtig dag og kom et stort skridt nærmere en samlet sejr. 

Pogacar: Det så ikke ud af alverden, men han kunne nok ikke have gjort meget andet end hvad han gjorde. Han var i hvert fald sig selv igen, og lignede den i feltet der havde det nemmest på Alpe d’Huez. Nok besvarede Vingegaard hans angreb uden vaklen, men når man så hvor hurtigt Thomas og Kuss forsvandt bagud, forstår man tyngden i Pogacars ryk. Og man skal i hvert fald ikke være uden gode ben, når der falder, hvis man skal overleve. Og det er Vingegaard meget bevidst om. Han kommer til at markere sin rival som en blod igle resten af løbet. Og det skal han også.

Van Aert: Endnu en skelsættende bedrift for kollektivet af den nye kejser fra Herentals. Mon det snart er nok til at den danske kritik af ham forstummer? Han gælder for 3-4 mand for Vingegaard. En gigantisk kapital at have på holdet. 

Froome: Det har været smerteligt at se hvor ordinær en rytter denne superstjerne har været reduceret til. Derfor varmede det mit hjerte at se ham i frontlinjen igen. Det er mange år siden efterhånden. Kønnere er han ikke blevet at se på, men jeg er blevet bedre til at se igennem de æstetiske unoder, og har i stedet indtaget en respektfuld holdning til at han stadig kæmper. Han kunne sidde i Monaco og tælle penge resten af livet, men kærlighed til cyklingen får ham til at fortsætte. Og en podieplads på sådan en etape er altså en betydelig sportslig bedrift.

Kælenavne: Der arbejdes på højtryk for at finde et kælenavn. Der er facebookgrupper og konkurrencer, der opfordrer til forslag. STOP! Kælenavne, der kan bruges til noget, opstår af sig selv. Og det er ikke alle store ryttere der overhovedet får et. Lad ham nu hedde Vingegaard, Vinge eller Jonas for hulen. Hvorfor skal en så stor rytter belemres med et eller andet åndssvagt navn som ”Flyvefisken fra Gløngøre”, ”Hornfisken fra Hillerslev” eller ”Torsken fra Thy”. Nej, nej og atter nej. STOP!

Jumbo-Visma: Total overlegenhed. De kan dominere i alle terræner og er altid i overtal. Det var kedeligt at se på i går, men de gjorde hvad de skulle. Og det kommer de til resten af løbet.

UAE: De havde trætte folk i går, men Majka viste, at han er blandt de bedste i bjergene. De kunne ikke have gjort noget anderledes. De må virkelig lægge hovederne i blød for at finde en metode til at forsøge at lirke løbet op, og drive en kile gennem Jumbo-toget. Ellers er eneste håb, at Vingegaard får en off-day.

Ineos: Stærk performance i går. Pidcocks mesterlige kørsel har jeg været inde på, men også Thomas er virkelig god i år. Han kandiderer stærkt til en podieplads og har holdet til at bakke sig op. Til gengæld tror jeg, at de vil være tilfredse med en 3. plads og derfor ikke køre offensivt.

Het Laaste Nieuws: ”Vil det være for meget at forlange med barrierer fra bunden til toppen af Alpe d’Huez”?

Jumbo-Visma: ”Undskyld, men vi kommer til at gøre det kedeligt nu”.

Pidcock (yngste vinder nogensinde på Alpen) ”Nu er min Tour en succes”.

Pogacar: ”Jumbo-Visma er stærke, men ikke uovervindelige. Jeg vil forsøge at finde en bedre måde at angribe Vingegaard på end i dag”.

Van Aert: ”Pogacar giver tydeligvis ikke efter endnu - hans sammenbrud var måske en engangsforseelse. Vi kan forvente mange flere angreb. Som hold var vi super stærke og viste, at vi er i stand til at kontrollere løbet. Hvor det var muligt, gjorde vi løbet hårdt, hvilket var til Jonas' fordel. Jeg hørte fra ham, at han godt kunne følge Pogacar. Er vi for stærke til ham? Det håber jeg”.

Froome: ”Der er en lille sejr for mig”.