Hvem er Remco Evenepoel?

Den belgiske avis, HLN, har i lyset af Remco Evenepoels superstjernestatus efter sejren i Vuelta a Espana, sat fokus på hvad han er for en og hvor han kommer fra. Og avisen har opsøgt forskellige mennesker fra hans fortid – ja, en del af dem er også en del af hans nutid.

Remco var en knægt på fem år, der plejede at drible med en bold rundt om køkkenbordet i hjemmet. Begge forældre var selvstændige og havde travlt, men de var en kernefamilie. I en påskeferie tog Remco på fodboldlejr, og kort efter, til forældrenes vantro, bankede en talentspejder fra Anderlecht på døren, og Remco blev fodboldspiller i den klub, han i forvejen supportede. 

Træneren fortæller til HLN, at Remco ville være målmand, og han mødte på med handsker der var fem numre for store. Jeg vil være den nye Daniel Zitka, erklærede han straks.

Lad os hellere gøre dig til den nye Biglia (argentinsk landsholdspiller hos Anderlecht), han har langt lyst hår som dig, svarede træneren.

Remco havde talent, og han kunne løbe solen sort, men noget gik galt da han rykkede op i 11-årsklassen. Noget uklarhed med træneren. Forældrene var ikke glade for det, og de indledte samtaler med andre klubber og en af dem var PSV Eindhoven i Holland. Forældrene gav Remco lov at træffe sit valg, og han ville til PSV.

De næste to år, blev han hentet af en chauffør kl. 5.20 om morgenen, og afleveret kl. 20.30. Han lavede lektier på bagsædet.

Efter to år var programmet for hårdt, selv for Remco. Han flyttede til en plejefamilie i Holland. Men nu gik det ikke så godt med ham og holdet. Han var anfører, men kom på dårlig fod med træneren, og han blev mobbet at sine holdkammerater i omklædningsrummet. Hans uhæmmede engagement og store mund skabte gnidninger.

Når andre havde hviledag, bad Remco om ekstra træningsprogrammer og han vejede sin mad, og fattede ikke at alle andre kunne være så useriøse.

Da hans mor blev syg af en tarmlidelse, ville han hjem og være hos hende, og han forlod PSV. Han kom tilbage til Anderlecht. Ifølge lederen af ungdomsakademiet, Jean Kindermans, kunne Remco trods uhørte fysiske parametre ikke stoppe den nedadgående sociale spiral. Men han var som en dampmaskine. Han knuste alle spillere på A-holdet i udholdenhedstest og da han brækkede bækkenet, forlangte han at komme på banen igen prompte.

Så skete det at han endte på bænken. Han var rasende og ville slutte med fodbold. Du er nødt til at være tålmodig, sagde træneren.

Nej, Remco var færdig med at bruge sin tid i en sport hvor andre kunne bestemme om man skulle spille. Hjemme i garagen tog han sin fars racercykel og kørte 120 km omkring Geraadsbergen med 33,4 i snit.

Han ringede til sin mor og sagde, at han ville tale med hende og faren om noget vigtigt til aftensmaden. Moren var sikker på, at der nu var en kæreste, og dækkede op til fire. Men, nej ikke noget med piger. Remco var ikke længere fodboldspiller, fra nu af var han cykelrytter. Det var det han ville informere om.

KV Mechelen havde ellers sendt en profkontrakt med tiltrædelse om sommeren, men Remco havde taget sin beslutning. Hans lykke skulle ikke være afhængig af andre.

Det er i alle livets forhold, Remco er beslutsom. Piger havde ikke været et tema hidtil, men da han var 17, flyttede den blændende skønhed, Oumi ind i hans gade i sommerferien. Han bombarderede hende med beskeder, men hun var ikke interesseret. Da skolen startede, fik Remco mavet sig ind i hendes vennekreds og to måneder senere dannede de par. Hun var 16 og han 17.

Remco cykler og blev i sit første år dobbelt europamester og dobbelt verdensmester som junior. Han vandt ikke bare. Han pulveriserede sine modstandere. Barren skulle hæves igen. Remco var besluttet på at blive verdens bedste cykelrytter.

Han fortalte den 18-årige Oumi, at de måtte flytte til Monaco, for der kunne han træne bedre. Oumi kunne ikke overskue at flytte og opgive sine studier, og kunne ikke træffe sådan en beslutning så hurtigt. Remco blev ved sit.

Pausen varede en måned, og så måtte Remco for første gang sande at der var noget hans hjerte bankede hårdere for end hans egne ambitioner, og flytningen blev sparket til hjørne.

Remco havde altid været en leder hvor end han kom, men hans facon irriterede hans medspillere og skabte altid problemer.

Det fatale styrt i Giro di Lombardia, som satte ham ud af spillet i otte måneder, og som kunne have kostet ham livet, blev et vendepunkt. Under genoptræningen opførte han sig forfærdeligt i sine forældres hus, og smed med, og smadrede ting. Her blev han for første gang ramt af eksistentiel selvindsigt. Ham, som ellers ikke læste bøger, begyndte af studere Michael Pilarczyks, ”Master Your Mindset. En bog om åndelig vækst, som Remco blev voldsomt optaget af, og som fik ham til at indtage en anden tilgang til tilværelse og sine medmennesker.

Den lange periode ude, lærte ham også hvem der er hans sande venner, hvem der var der for ham i den svære tid. Og det var forældrene, Oumi og en håndfuld venner fra barnsdommen.  Disse venner betegner Remco som en opmærksom og generøs person.

Siebe Roesems er 21 og selv cykelrytter på Trinitys kontinentalhold. Han er en af Remcos bedste venner. De to træner ofte sammen, når Remco ikke har hård træning. Siebe fortæller, at Remco godt kunne ringe til ham under Vueltaen og spørge til hans løb, og han siger, ar Remco ikke har behov for at de taler om ham. Da sidste bjergetape var kørt og Remco var sikker på at vinde Vueltaen, fik han Siebe fløjet til Madrid, så de kunne være sammen om at nyde triumfen.

Siebe siger dog: ”Når det kommer til hans manerer, må jeg sukke. Han får altid sagt noget forkert i kampens hede. Hans passion og engagement er så stort, at han ikke kan lade være med at reagere, Men også på det punkt er han blevet bedre. Men han er en fantastisk fyr med et stort hjerte, der altid er der for sine venner og sin familie, og også for sine fans.