Kan Jonas Vingegaard vinde Tour de France?
Jonas Vingegaard og Primoz Roglic var i en klasse for sig da først Dauphiné feltet ramte Alperne. Lige som Van Aert også var det mens de kørte i hans terræn. Det bliver et skræmmende kollektiv Jumbo-Visma kan stille op med til Tour de France. Men med hensyn til de 2 klassementsryttere, så spåede jeg midt på ugen at Vingegaard ville vinde Dauphiné, egentlig fordi han kører en imponerende enkeltstart og i det hele taget så rigtig stærk ud. Samtidig med at Roglic stadigvæk mangler de sidste par procenter for at være på sit absolutte topniveau.
Min vurdering er at Vingegaard var den klart bedste mand i Alperne i weekenden. Han var helt klart den bedste på sidste etape, men jeg tror også sagtens han kunne have kørt væk alene, som Roglic gjorde lørdag, hvis rollerne havde været byttet om.
Er Vingegaard bedre end Roglic?
Det overrasker egentlig ikke at Vingegaard så stærkere ud end Roglic. Roglic har haft en skade i længere tid, så han kan dårligt være på 100%. Selvfølgelig er han i rigtig god form, ellers vinder han ikke Dauphiné. På den anden side leverer Vingegaard på øverste hylde, hver eneste gang der er rigtige bjerge. Efter min vurdering er Vingegaard, ikke bare set i forhold til Dauphiné, men i det hele taget, den stærkeste Grimpeur i verden. Altså den stærkeste rigtige bjergrytter. Hvor jeg mener at Pogacar er den stærkeste rytter i det hele taget, også stærkere end Vingegaard i bjergene, men Pogacar er meget andet. Han er ikke en ren grimpeur, han er en meget komplet rytter. Blandt de rene grimpeurs, der har Vingegaard overtaget den øverste plads i hierarkiet som Bernal havde for 3 år siden. Inden han løb ind i alle sine skader.
Uanset hvor meget danskerne gerne ville have det anderledes, så er Roglic det største navn af de 2. Det er ikke givet at han kan køre stærkere i Tour de France, det får vi at se. Men han er jo en af verdens bedste cykelryttere nogensinde, han har været nummer 1 på verdensranglisten flere gange og han har allerede vundet 3 Grand Tours og yderligere 8 World Tour etapeløb. Han er et kæmpe navn, også set i historisk perspektiv, der er Vingegaard trods alt ikke endnu. Han er også meget mere en vinder end Vingegaard er. Vingegaard kan godt vinde cykelløb, når flere ting går op i en højere enhed. Hvor Roglic han vinder alle slags cykelløb på mange forskellige måder. Det er klart at Jumbo-Visma, selvom de siger at rollerne er delte, må betegne Roglic som deres nummer 1 til Tour de France.
Hvordan klarer Vingegaard den svære 2. sæson ovenpå sidste års succes?
På trods af hans flotte resultater hidtil i sæsonen, bliver det først for alvor svært for ham i Tour de France at gentage den flotte andenplads fra sidste år. Jeg synes faktisk at den attitude han lægger for dagen, det han siger og måden han siger det på, giver forventninger om at han godt kan levere. Det er jo ikke sikkert han bliver 2’er igen, det kan være han bliver nummer 1, men det kan også sagtens være han bliver nummer 5. Det ved vi ikke. Men jeg tror at Jumbo-Visma har været rigtig dygtige til at forberede ham på det pres, der ligger på ham når han skal bære en så tung rolle på så stort et hold. Det er klart at det hjælper ham kolossalt meget at han kan dele det pres med Roglic, hvor det største pres trods alt ligger på Roglic.
Det er en Vingegaard, der tror på at han kan vinde Tour de France. Hvilket er en meget begrundet tro ovenpå sidste års Mont Ventoux etape. Omstændighederne var ikke sidste år til at angrebet kunne blive fatalt for Pogacar, men det kan nemt ændre sig i år, når Vingegaard står på startstregen i en mere beskyttet rolle end nogensinde. Når det er sagt så Pogacar slet ikke typen, der ligger søvnløs og konkurrenterne. Han må tænke at de angriber med piber og trommer, kører væk to mand de sidste 4 kilometer og sætter de O’Connor med 20 sekunder. Det er utopi at tænkte at Pogacar selv ikke kunne have gjort det samme, på en stigning der er næsten lige så hård som Mortirolo.
Jeg synes at man glemmer hurtigt fordi Pogacar har været væk fra rampelyset i et stykke tid. Man glemmer hvordan hele verden var på den anden ende efter Pogacars Tirreno, hvor han savede dem i stumper og stykker på Monte Carpegna og kørte over et minut fra Vingegaard og Landa på 5 kilometer. Hans 50 kilometer soloudbrud i Strade Bianche, hans fantastiske Milano-Sanremo, hvor han bliver 5’er, hans stratosfæriske Flandern Rundt, hvor han som debutant havde alle inklusive Van der Poel i knæ. Det virker som om folk har glemt hvad manden har udrettet hele foråret. Han er klart nummer 1 og det skal bevises at han ikke er det før sherifstjernen kan pilles af ham.