Optakt til Ronde van Vlaanderen 2025
Det er smukt og grimt på samme tid. Det kræver kraft og kløgt, mod, udholdenhed og timing. Det er ære, lidelse og æstetik. Her bestemmer de love, som terrænet har dikteret i 112 år. Cykler, tøj, diskurs, forberedelse, støttefunktioner og indsigter har gjort landvindinger, men et angreb på Kwaremont og en aktion i sidevinden opleves på samme måde for en nutidig rytter som for den, der kørte på Coppis tid.
• Første udgave: 1913, skabt af sportsjournalisten Karel Van Wijnendaele, som brugte løbet til at styrke både flamsk nationalfølelse og sit eget sportsmagasin, Sportwereld.
• Det blev et symbol på den flamske arbejderklasses stolthed og udholdenhed i en tid, hvor fransktalende eliter dominerede det officielle Belgien.
• Med årene blev det en helgenfest for hårdførhed: vind, kulde, regn, brosten og stejle hellinger – det er kernen i Flandern Rundt.
Ruten – kendetegnLøbet er kendt for sine korte, men brutale "hellingen" – små stigninger, ofte med brosten. Nogle af de mest legendariske:
• Oude Kwaremont
• Paterberg
• Koppenberg
• Taaienberg
Kombinationen af stejle stigninger, glatte brosten og positionskamp gør det til en ekstremt taktisk og fysisk prøve.
Betydning for Belgien og cykelsportenI Flandern står tiden stille, når løbet køres. Gaderne er tomme, TV’et kører, og flagene blafrer. Det er en slags nationaldag for cyklingen, og løbet skaber folkefest langs ruten: øl, grill, musik – og kollektiv lidenskab. Løbet er med til at holde liv i brostensklassikerne, som er ikoner i cykling. Samtidig er det et kommercielt og kulturelt kraftcenter: Det sætter lokale byer på verdenskortet, skaber jobs og cementerer Flandern som cykelsportens hjerte.
Feltet må indstille sig på, at det bliver et løb på andre præmisser end de foregående. Med Van der Poel og Pogacar i feltet vil det være maksimal power output, der skaber afgørelsen, og står man på perronen på bakketoppen, når toget kører, så må man vente på det næste.
Det siges mange steder nu, at de to har ændret Flandern Rundts præmisser. Men det er ikke helt rigtigt. De har måske gjort det in extremis, men det var da Alaphilippe begyndte at køre løbet, at det ændrede karakter – hvor det at kunne præstere en voldsom kraftudladning på stigningerne blev en betingelse for at vinde. Og det gælder i 2025 mere end nogensinde.
________________________________________
Tadej Pogacar (Bookmaker 1,75)
Opgaven er lige så enkel som kompliceret for verdens bedste cykelrytter. Enkel, fordi det "bare" drejer sig om at gøre cykelløbet så hårdt som muligt for især Van der Poel – og kompliceret, fordi den opgave er så svær, at det alene er ham, der kan tage den på sig. Med andre ord: Pogacar vil – som altid – komme til at bære vægten af løbet. Stigningerne i Flandern er, bortset fra Kwaremont, 45-90 sekunder lange – lige så meget guf for Van der Poel som for Pogacar – så opgaven er at bringe Van der Poel på grænsen så mange gange som muligt, inden Kwaremont skal forceres sidste gang. Det er her, Pogacars primære mulighed findes for at skrive den primære rival ud. Men det lader sig kun gøre, hvis han er mørnet, inden de når så langt.
Hvis Pedersen er Foreman og Van der Poel er Ali, så er Pogacar Sugar Ray Leonard – den smilende dræber, der sender paralyserende slag fra alle vinkler og situationer i 15 omgange. Agil, uforudsigelig og opportunistisk. Pogacar er alle tings målestok og har et superhold, der kan sætte den hårde finale på, han ønsker.
________________________________________
Mathieu Van der Poel (Bookmaker 2,75)
Jeg ville kalde ham den nutidige cyklings svar på Muhammad Ali. Han har meget med fra vuggen og har fået dannet sin karakter gennem en cykelopdragelse som en Shaolin-kriger. Som Ali har han en enestående evne til at tilpasse sig den situation, kampen præsenterer ham for – med koldblodighed og fantasi til at komme ud af omtrent enhver slagudveksling som vinder.
Pedersen og Van Aert kan på de største dage kaste grus i hans æstetisk og funktionelt perfekte maskineri, men den eneste, han virkelig frygter i et løb som Flandern Rundt, er Pogacar. Eller måske er "frygter" ikke det rette ord, for Van der Poel er ikke bange for selv at gå til angreb på den slovenske stormester – som for to år siden på Kruisberg og for nylig på Poggio.
Van der Poel er den rytter i verden, der kan udvikle mest kraft over 30-60 sekunder, og det er det våben, han afgør sine kampe med. Og det, der gør ham virkelig vanskelig at besejre, er, at når han har lavet sådan et nummer, som ville sende de fleste i respirator resten af dagen, så kan han køre alene lige så hurtigt og lige så længe som en hvilken som helst super-rouleur – især i de lange og hårde løb. Og sidst, men ikke mindst: Han er hurtig.
Hans hold virker mindre prangende end sidste år, men deres opgave begrænser sig også til at aflevere ham til en tidlig åbning af løbet. Derfra tager han selv nævekampen med de andre giganter.
________________________________________
Mads Pedersen (Bookmaker 10)
Af mange regnet som den eneste, der kan udfordre de to topfavoritter. Han har vist formidabel form siden Paris-Nice og er utvivlsomt bedre end nogensinde. Hans stil og strategi i ringen er nådesløs. Han er som George Foreman – forsøger at slå sig igennem modstandernes forsvar med et bombardement af tunge slag, og det er meget få konkurrenter, der kan modstå hans aggression i det lange løb.
Han kan alt. Han er lynhurtig, meget stærk i sidevind, en af de bedste på stigninger på under to minutter, fremragende i positionskamp – og som sagt: hurtig. Det sidste betyder, at de andre contenders gerne vil gå en ekstra mil for, at han ikke kommer tilbage i en finale, hvis han er kommet bagud.
Han har på papiret måske det bedste hold i dette terræn, men de kørte elendigt i Dwars door Vlaanderen og mødte aldrig ind. Alex Kirsch er feltherren, der får alt til at fungere – og han var der ikke. Men det er han på søndag. Man kan håbe, at den kritik af Stuyvens manglende støtte til Pedersen, som nu høres blandt belgiske kommentatorer, kan få ham til at indgå i teamarbejdet med et mindre selvisk blik. Klassen til at gøre en forskel har han.
Pedersens største udfordring er og bliver Kwaremont. I hvert fald i kamp med Pogacar og Van der Poel. Med sine fem minutter er den mere en Liège-Bastogne-Liège-stigning end en flamsk – og det er ikke hans spidskompetence i det selskab. Mod alle andre vil han kunne forsvare sig.
Som Pogacar og Van der Poel er han en rytter, der langt hen ad vejen kører og ser, hvad der sker. Han agerer som dem på intuition, og både holdkammerater og sportsdirektører – for ikke at tale om tv-seere – sidder ofte målløse tilbage, når han foretager sine træk.
________________________________________
Wout Van Aert (Bookmaker 10)
En gigant med en efterhånden tragisk løbebane. For bare et par år siden skulle man tænke sig om, om man ville sige Van Aert eller Pogacar, hvis man skulle pege på verdens bedste rytter. Siden har uheldene regnet ned over ham, og mens ærkerivalen Van der Poel har høstet mesterskaber og monumenter i massevis, har Van Aert skullet arbejde sig tilbage fra skader – og det har ført til en mere nervøs tilgang til løbene.
Han er vel Belgiens mest populære sportsmand, og presset på ham er enormt – i en helt anden skala end den, Van der Poel oplever i Holland. I modsætning til hollænderen har Van Aert ikke leveret det helt store resultat, når det gjaldt allermest: i monumenterne og til VM. Og konsekvensen er, at nervøsiteten stiger.
Van Aert har med tiden vist sig at være en blød mand – i hvert fald i forhold til sit miljø. Han forærer sejre væk til holdkammerater og taler meget om kone og barn. Det er som om, han ikke længere har kontakt til dræberen i sig selv. Da han tabte spurten til Powless i onsdags, undskyldte han for at være for egoistisk. Prøv at forestille dig Merckx, Hinault eller Moser bebrejde sig selv den egenskab.
Der er ingen tvivl om, at Van Aert er et utroligt sympatisk menneske og en meget stor atlet, men om han kan genfinde den ånd, der brændte i ham for fem år siden, er ikke nemt at vide. Holdet har han – og dets rumfartsagtige aktion i onsdags er der ikke mange, om nogen, der kan gøre efter: affyringsrampe – løfteraket – kredsløbskapsel.
Han viste i Dwars door Vlaanderen, at han er god – men om han stadig har det peak, der skal til for at køre om sejren på søndag, det er spørgsmålet.
________________________________________
Matteo Jorgenson (Bookmaker 35)
Den sidestillede kaptajn på Visma, siger holdet selv. Jorgenson er en meget stærk og alsidig rytter, men at han sidestilles med Van Aert i Flandern Rundt, siger mest om, at holdet ikke er sikker på sidstnævnte – som på sine bedste dage rager væsentligt op over, hvad vi nogensinde har set Jorgenson udrette i et sådant løb.
Han er bedst i en offensiv blokkørsel som i onsdags, hvor han kommer fri af hundeslagsmålet, og han kører et mere lineært cykelløb. Men hvordan bliver man fri af gadekamp, når Van der Poel, Pogacar og Pedersen er i feltet?
I tjeneste for Van Aert ville han være guld værd – næsten en fuldgod erstatning for Laporte, som dog har mere race-instinkt.
________________________________________
Filippo Ganna (Bookmaker 50)
Det er den bedste landevejs-Ganna, vi nogensinde har set. Baneambitionerne er indfriet, og han går all in for at vinde et monument. Naturligvis først og fremmest Paris–Roubaix, som er skabt til hans vægt og hans formidable egenskaber som rouleur. Flandern Rundt passer ham mindre godt, selvom han regnes blandt top 5-favoritterne.
86 kg er mange at slæbe op over så massivt et antal stigninger, og det er vel utænkeligt, at han ikke før eller siden må bøje sig for det bombardement, Pogacar har lovet vil komme. Men Ganna er meget dygtig i den vigtige positionskamp og er så stærk til at lukke huller, at han ikke er en, de andre er bange for at komme til at sidde bagved. Og at lukke huller – det vil han komme til.
Ineos har vist sig som et stærkt, inspireret og offensivt hold i år, og kollektivet kan godt gå hen og blive et stort aktiv for Ganna.
På søndag vil løbet blive kørt i solskin, 8-9 grader og 5-6 m/sek fra øst.
