Paris-Roubaix optakt
Fødslen af Paris–Roubaix (1896)
Brostenene – løbets sjæl
Et løb for de frygtløse
Trouée d’Arenberg – løbets mørkeste sted. Et sort hul. Mons-en-Pévèle og Carrefour de l’Arbre – brutale, afgørende. Velodromen i Roubaix – det forjættede land
Legendernes løb
Vejrudsigten lover regn – og dét kan ændre alt, men det er endnu ikke sikkert. Der er igen medvind, så det biver et hurtigt løb der favoriserer angribere. En fordel for Van der Poel, en bagdel for dem der skal fælge ham.🇳🇱 Mathieu Van der Poel
Løbets topfavorit. Som altid går han til opgaven med en misundelsesværdig afslappethed, der gør, at når han vinder, så ser det ud, som om alt daler ned i turbanen på en Fætter Højben. Men ingen har mere med hjemmefra, når det gælder de egenskaber, som efterspørges på disse veje, og med nummer på ryggen er han en djævel i en engels klæder. Få kan gå så dybt som ham.
Han ved præcis, hvad han kan og skal, og han vil formentlig ikke lade sine planer afhænge af, om Pogacar er med. Han ser, hvad der sker undervejs – og er altid klar med hammeren, når han føler, momentet er der. Pogacar eller ej.
Sidste år flaskede alt sig for ham: Flere hold og kaptajner blev ramt af uheld, og Alpecin fik lov at regere løbet uden at blive modsagt. At han næsten aldrig selv har uheld, må tilskrives hans dygtighed og styrke til at køre de bedste og sikreste linjer. De stærkeste kan det – de andre har ikke kapitalen.
Van der Poel er hurtig, men vil næsten sikkert gå efter en solosejr med et angreb mellem 60 og 40 km fra mål. 🔧 Vigtigste hjælper: Jasper Philipsen – uvurderlig til at neutralisere konkurrenter og selv en trussel for alle, hvis han er med i finalen.
🇸🇮 Tadej Pogacar
Løbets store joker. Er Pogacar det samme uhyre på flade brosten, som han er i alle andre terræner? Hele cykelverdenen venter med tilbageholdt åndedræt på svaret.
Han bevæger sig utroligt godt på brosten og har den evne til at lade cyklen finde den bedste vej selv. Mange siger, han vejer for lidt til dette løb – at han ikke har sin watt/kg-fordel. Med 65 kg er han let, men ikke en kolibri.
Man skal huske, at Bernard Hinault, med sine 62 kg, i 1980 vandt i VM-trøjen efter at have givet Roubaix-giganter som De Vlaeminck og Moser en justering. Roger "Mr. Roubaix" De Vlaeminck vejede 68 kg. Pogacars cykel vil danse lidt mere på stenene end de tungere mænds cykler, men til syvende og sidst kommer det hele an på, hvor hurtigt man kan køre – og Pogacar kan køre en TT med 52–54 km/t.
Hvornår har vi set ham løbe tør for damp i et hårdt løb? I Flandern Rundt kørte han på 12 km 32 sekunder hurtigere end powerhouse-kvartetten Van der Poel, Van Aert, Pedersen og Stuyven. På pandekageflad hovedvej. I modvind.
Der er ingen tvivl: Selv i dette terræn vil hans mål være at gøre løbet så hårdt som muligt. Og han er ikke interesseret i en spurt. 🔧 Vigtigste hjælper: Nils Politt – en fremragende brostensrytter, der kan køre med ind i den dybe finale og forberede det store angreb. Men Vermeersch kan spille samme rolle.
🇩🇰 Mads Pedersen
Paris–Roubaix er hans yndlingsløb. Siden han blev professionel, har han sagt, at han vil gøre alt for at vinde det. Hans fysik og psyke er skabt til det brutale og teknisk krævende landskab, hvor en langvarig og lineær kraftudfoldelse er kravet.
Han er i sit livs form og skal tælles med blandt giganterne i endagsløb. For ham gælder: Jo længere det er, desto bedre. Efter 6–7 timer i helvede findes der ikke en rytter i verden, han ikke kan slå – og kun meget få, der kan slå ham. Og de er alle på denne liste.
Mads Pedersen kører for offensivt, mener mange, men det er nok mere retvisende at sige, at han tilpasser sig løbets dynamik for at gøre det hårdt nok til, at han kan vinde. I Flandern Rundt var han mere afmålt end ofte før, men her sørgede Pogacar også for, at ingen fik det komfortabelt.
Vi har set før, at han ikke helt har samme topfart som Pogacar og Van der Poel i rykkene – og om han i sin forbedrede udgave har det, får vi at se. Hvis ikke, så vil Van Aert og Ganna være uvurderlige som allierede i en jagt.
Lidl-Trek vil være løbets stærkeste kollektiv. De har et fremragende hold til dette løb og bør kunne være i overtal langt ind i løbet. Men hvis de er, vil Pogacar og Van der Poel forsøge at eliminere det.
Pedersens mål er klart: Komme med de første ind på cykelbanen – og stole på sin lange spurt. Lige så klart er det, at ingen ønsker at tage ham med dertil. 🔧 Vigtigste hjælper: Jasper Stuyven – som længe ikke virkede interesseret i at gøre mere end det alibimæssige, men som i søndags viste samarbejde som i gamle dage. Måske, sandsynligvis og forhåbentlig har det givet ham selv en god oplevelse, så han har lyst til at gentage det. Han kan være en kæmpe ressource.
🇧🇪 Wout Van Aert
I mange sæsoner var han løbets største favorit. Paris–Roubaix har altid stået som det løb, der lå bedst til ham: Gudsbenådet teknik, udholdenhed, vovemod, evne til at positionere sig – og fart.
Eller… var. For selvom mange af kvaliteterne stadig er der, har de mange styrt og tilbageslag sat deres spor på psyken. Han er blevet mere forsigtig i positionskampen og mangler noget eksplosivitet i forhold til tidligere.
Han har arbejdet mere på udholdenhed hen over vinteren, men det har kostet på peakpower – og det er skidt, når man skal matche Van der Poel og Pogacar, der afgør løb med eksplosivitet og topfart.
Han er 30 år og har ikke vundet de to løb, der betyder mest for ham og for Belgien. Han er landets mest populære sportsmand, og hver bevægelse analyseres til mindste detalje af et krævende publikum.
I år har han sat alt på spil for Flandern Rundt og Paris–Roubaix. Nu er der én chance tilbage. 🔧 Vigtigste hjælper: Dylan van Baarle – med Laporte syg og Benoot og Jorgenson ude, er det ikke det bedste Visma-hold.
🇧🇪 Jasper Philipsen
De sidste to års nummer to. Første gang overraskede han alle ved at have den nødvendige stamina, anden gang bekræftede han sin klasse.
Hans hurtighed gør, at mange kalder ham sprinter – men han er en klassisk flamsk cykelrytter, der har vundet hårde løb i sidevind, på bakker og i udbrud.
Han bevæger sig elegant på pavéerne, men det skal siges: Hans to andenpladser er opnået, fordi han har kunnet sidde i ly af Van der Poel. Han har været fritaget for arbejde i finalerne – men bare dét at kunne være der kræver en stor rytter.
På papiret er han den hurtigste af alle realistiske finalister. 🔧 Vigtigste hjælper: Ingen – men Van der Poel er den vigtigste allierede, han kan have.
🇮🇹 Filippo Ganna
Han har opgivet banen for at jagte to store mål: Milano–Sanremo og Paris–Roubaix. I Sanremo blev han nummer to efter et forrygende løb. Roubaix er dog endnu mere bygget til ham – og vice versa.
Siden Ganna brød igennem har italienske eksperter og ex-ryttere sagt, at han burde satse på dette løb. Han har tidligere vist, at han bevæger sig godt på brosten.
Med sine 86 kg, sit enorme power-output, en fantastisk aerodynamik og en udmærket spurt, er han blandt favoritterne. 🔧 Vigtigste hjælper: Josh Tarling – næsten samme kvaliteter som Ganna, og en solid støtte i både offensiv og defensiv.
🇨🇭 Stefan Küng
En virkelig stærk rytter i næsten alle løb – men dette er løbet, der passer ham bedst. Han minder om Ganna i fysik og stil, men mangler den samme speed.
Han ender ofte med at køre defensivt uden at ville det – fordi han er så langsom i optrækket. Han vil gerne i udbrud, men trækker ofte feltet med sig.
Han er driftssikker i positionskampen og god til at overleve den første store udskilning. Uden uheld er han næsten altid i finalen. 🔧 Vigtigste hjælper: Typisk arbejder han alene, og forsøger at følge de bedste.
