Paris-Roubaix optakt

Paris-Roubaix optakt
Det sidste løb i brostenskampagnen, og for mange en vemodig afsked med den væsentligste del af cykelsæsonen. Nu skal der bare ventes på Omloop 2026. Der er mange der ser sådan på det.
Den hellige uge, kalder belgierne de 8 dage der indeholder to smukkeste, vigtigste og største løb i denne kategori. Ronde van Vlaanderen og Paris-Roubaix.
Paris-Roubaix er mindre facetteret og mindre dynamisk end sin rival til prædikatet "verdens vigtiste og smukkeste cykelløb", men det er mere brutalt. Intet andet cykeløb mishandler sine aktører i samme grad. Det sætter smerte overalt i kroppen, og kravet om det konstante pres på pedalerne ender med at være uudholdeligt. Der er ingen steder at holde frihjul i femten sekunder, så mælkesyren kan aftage. Det er stram, stram, stram kæde i de sidste 2-3 timer af løbet. Det er tortur.
🇫🇷 Fødslen af Paris–Roubaix (1896)
Paris–Roubaix blev født ud af en idé om at promovere en ny velodrom i Roubaix. To driftige forretningsmænd, Théodore Vienne og Maurice Perez, kontaktede journalisten Victor Breyer (senere en nøglefigur i Tour de France) med ønsket om at skabe et spektakulært ræs fra Paris til Roubaix.
Den første udgave blev kørt i 1896 og vundet af tyskeren Josef Fischer efter næsten 9 timer i sadlen på 280 km støv, grus og elendige veje. Allerede dengang stod det klart: Dette løb var ikke som de andre.
🧱 Brostenene – løbets sjæl
Paris–Roubaix ville ikke være det samme uden brostenene – de legendariske pavés. De stammer fra en tid, hvor alle veje uden for byerne var brolagte eller grusede. I takt med moderniseringen af det franske vejnet forsvandt de fleste... men ikke i Nordfrankrig.
Her bevarede man dem – ja, man fjernede endda asfalt for at gøre løbet hårdere. Det blev et løb, hvor overlevelse og mod trumfer taktik. I regnvejr bliver det en mudret rodeo. I tørvejr en støvet helvedesfest, hvor cykler rasler fra hinanden.
💥 Et løb for de frygtløse
Paris–Roubaix kræver styrke, udholdenhed, teknik og held. Ét defekt på det forkerte tidspunkt – som i Arenberg-skoven – og alt er tabt.
🔹 Trouée d’Arenberg – løbets mørkeste sted. Et sort hul.
🔹 Mons-en-Pévèle og Carrefour de l’Arbre – brutale, afgørende.
🔹 Velodromen i Roubaix – det forjættede land
👑 Legendernes løb
Vinderlisten tæller nogle af de største navne i historien:
Fausto Coppi, Eddy Merckx, Roger De Vlaeminck, Francesco Moser, Tom Boonen, Fabian Cancellara – og senest Mathieu van der Poel.

☔ Vejrudsigten lover regn – og dét kan ændre alt, men det er endnu ikke sikkert. Der er igen medvind, så det biver et hurtigt løb der favoriserer angribere. En fordel for Van der Poel, en bagdel for dem der skal fælge ham.
Når Van der Poel, Pedersen og Pogacar stiller til start, bliver der ikke ventet. Vi kan se frem til en meget lang finale. I regn bliver alt endnu mere stressende – og farligt – længe inden Arenberg.
FAVORITTERNE

🇳🇱 Mathieu Van der Poel

Løbets topfavorit. Som altid går han til opgaven med en misundelsesværdig afslappethed, der gør, at når han vinder, så ser det ud, som om alt daler ned i turbanen på en Fætter Højben. Men ingen har mere med hjemmefra, når det gælder de egenskaber, som efterspørges på disse veje, og med nummer på ryggen er han en djævel i en engels klæder. Få kan gå så dybt som ham.

Han ved præcis, hvad han kan og skal, og han vil formentlig ikke lade sine planer afhænge af, om Pogacar er med. Han ser, hvad der sker undervejs – og er altid klar med hammeren, når han føler, momentet er der. Pogacar eller ej.

Sidste år flaskede alt sig for ham: Flere hold og kaptajner blev ramt af uheld, og Alpecin fik lov at regere løbet uden at blive modsagt. At han næsten aldrig selv har uheld, må tilskrives hans dygtighed og styrke til at køre de bedste og sikreste linjer. De stærkeste kan det – de andre har ikke kapitalen.

Van der Poel er hurtig, men vil næsten sikkert gå efter en solosejr med et angreb mellem 60 og 40 km fra mål. 🔧 Vigtigste hjælper: Jasper Philipsen – uvurderlig til at neutralisere konkurrenter og selv en trussel for alle, hvis han er med i finalen.

🇸🇮 Tadej Pogacar

Løbets store joker. Er Pogacar det samme uhyre på flade brosten, som han er i alle andre terræner? Hele cykelverdenen venter med tilbageholdt åndedræt på svaret.

Han bevæger sig utroligt godt på brosten og har den evne til at lade cyklen finde den bedste vej selv. Mange siger, han vejer for lidt til dette løb – at han ikke har sin watt/kg-fordel. Med 65 kg er han let, men ikke en kolibri.

Man skal huske, at Bernard Hinault, med sine 62 kg, i 1980 vandt i VM-trøjen efter at have givet Roubaix-giganter som De Vlaeminck og Moser en justering. Roger "Mr. Roubaix" De Vlaeminck vejede 68 kg. Pogacars cykel vil danse lidt mere på stenene end de tungere mænds cykler, men til syvende og sidst kommer det hele an på, hvor hurtigt man kan køre – og Pogacar kan køre en TT med 52–54 km/t.

Hvornår har vi set ham løbe tør for damp i et hårdt løb? I Flandern Rundt kørte han på 12 km 32 sekunder hurtigere end powerhouse-kvartetten Van der Poel, Van Aert, Pedersen og Stuyven. På pandekageflad hovedvej. I modvind.

Der er ingen tvivl: Selv i dette terræn vil hans mål være at gøre løbet så hårdt som muligt. Og han er ikke interesseret i en spurt. 🔧 Vigtigste hjælper: Nils Politt – en fremragende brostensrytter, der kan køre med ind i den dybe finale og forberede det store angreb. Men Vermeersch kan spille samme rolle.

🇩🇰 Mads Pedersen

Paris–Roubaix er hans yndlingsløb. Siden han blev professionel, har han sagt, at han vil gøre alt for at vinde det. Hans fysik og psyke er skabt til det brutale og teknisk krævende landskab, hvor en langvarig og lineær kraftudfoldelse er kravet.

Han er i sit livs form og skal tælles med blandt giganterne i endagsløb. For ham gælder: Jo længere det er, desto bedre. Efter 6–7 timer i helvede findes der ikke en rytter i verden, han ikke kan slå – og kun meget få, der kan slå ham. Og de er alle på denne liste.

Mads Pedersen kører for offensivt, mener mange, men det er nok mere retvisende at sige, at han tilpasser sig løbets dynamik for at gøre det hårdt nok til, at han kan vinde. I Flandern Rundt var han mere afmålt end ofte før, men her sørgede Pogacar også for, at ingen fik det komfortabelt.

Vi har set før, at han ikke helt har samme topfart som Pogacar og Van der Poel i rykkene – og om han i sin forbedrede udgave har det, får vi at se. Hvis ikke, så vil Van Aert og Ganna være uvurderlige som allierede i en jagt.

Lidl-Trek vil være løbets stærkeste kollektiv. De har et fremragende hold til dette løb og bør kunne være i overtal langt ind i løbet. Men hvis de er, vil Pogacar og Van der Poel forsøge at eliminere det.

Pedersens mål er klart: Komme med de første ind på cykelbanen – og stole på sin lange spurt. Lige så klart er det, at ingen ønsker at tage ham med dertil. 🔧 Vigtigste hjælper: Jasper Stuyven – som længe ikke virkede interesseret i at gøre mere end det alibimæssige, men som i søndags viste samarbejde som i gamle dage. Måske, sandsynligvis og forhåbentlig har det givet ham selv en god oplevelse, så han har lyst til at gentage det. Han kan være en kæmpe ressource.

🇧🇪 Wout Van Aert

I mange sæsoner var han løbets største favorit. Paris–Roubaix har altid stået som det løb, der lå bedst til ham: Gudsbenådet teknik, udholdenhed, vovemod, evne til at positionere sig – og fart.

Eller… var. For selvom mange af kvaliteterne stadig er der, har de mange styrt og tilbageslag sat deres spor på psyken. Han er blevet mere forsigtig i positionskampen og mangler noget eksplosivitet i forhold til tidligere.

Han har arbejdet mere på udholdenhed hen over vinteren, men det har kostet på peakpower – og det er skidt, når man skal matche Van der Poel og Pogacar, der afgør løb med eksplosivitet og topfart.

Han er 30 år og har ikke vundet de to løb, der betyder mest for ham og for Belgien. Han er landets mest populære sportsmand, og hver bevægelse analyseres til mindste detalje af et krævende publikum.

I år har han sat alt på spil for Flandern Rundt og Paris–Roubaix. Nu er der én chance tilbage. 🔧 Vigtigste hjælper: Dylan van Baarle – med Laporte syg og Benoot og Jorgenson ude, er det ikke det bedste Visma-hold.

🇧🇪 Jasper Philipsen

De sidste to års nummer to. Første gang overraskede han alle ved at have den nødvendige stamina, anden gang bekræftede han sin klasse.

Hans hurtighed gør, at mange kalder ham sprinter – men han er en klassisk flamsk cykelrytter, der har vundet hårde løb i sidevind, på bakker og i udbrud.

Han bevæger sig elegant på pavéerne, men det skal siges: Hans to andenpladser er opnået, fordi han har kunnet sidde i ly af Van der Poel. Han har været fritaget for arbejde i finalerne – men bare dét at kunne være der kræver en stor rytter.

På papiret er han den hurtigste af alle realistiske finalister. 🔧 Vigtigste hjælper: Ingen – men Van der Poel er den vigtigste allierede, han kan have.

🇮🇹 Filippo Ganna

Han har opgivet banen for at jagte to store mål: Milano–Sanremo og Paris–Roubaix. I Sanremo blev han nummer to efter et forrygende løb. Roubaix er dog endnu mere bygget til ham – og vice versa.

Siden Ganna brød igennem har italienske eksperter og ex-ryttere sagt, at han burde satse på dette løb. Han har tidligere vist, at han bevæger sig godt på brosten.

Med sine 86 kg, sit enorme power-output, en fantastisk aerodynamik og en udmærket spurt, er han blandt favoritterne. 🔧 Vigtigste hjælper: Josh Tarling – næsten samme kvaliteter som Ganna, og en solid støtte i både offensiv og defensiv.

🇨🇭 Stefan Küng

En virkelig stærk rytter i næsten alle løb – men dette er løbet, der passer ham bedst. Han minder om Ganna i fysik og stil, men mangler den samme speed.

Han ender ofte med at køre defensivt uden at ville det – fordi han er så langsom i optrækket. Han vil gerne i udbrud, men trækker ofte feltet med sig.

Han er driftssikker i positionskampen og god til at overleve den første store udskilning. Uden uheld er han næsten altid i finalen. 🔧 Vigtigste hjælper: Typisk arbejder han alene, og forsøger at følge de bedste. 


En vigtig regel når du cykler er at have så få lag på som muligt. I langt de fleste tilfælde bør du faktisk kun have 2 lag på: En cykelundertrøje og ydre lag, som en jakke eller cykeltrøje alt efter hvor koldt det er på din cykeltur. I nødstilfælde kan det give mening at have et 3. lag på, det kan være enten en vest, regnjakke eller vindjakke, der ikke er beregnet til at have på hele turen, men kun når du har behov for det. Det kunne f.eks. være når det begynder at regne eller i mellem dine intervaller.

Det er en udbredt misforståelse at cykelryttere skal have mange lag på, som man kan åbne og lukke efter behov. Åndbarheden bliver dårligere og dårligere jo flere lag dampen skal igennem for at slippe ’fri’. Dit cykeltøj bliver vådt og koldt når du sveder, hvilket en høj åndbarhed kan hjælpe gevaldigt på.

Nøglen til at sikre en høj åndbarhed er din cykelundertrøje. Uanset om det er varmt eller koldt når du skal cykle vil du have stor gavn af en cykelundertrøje. Selvfølgelig skal du ikke bruge en langærmet i merinould midt om sommeren, men om vinteren vil du blive overrasket over hvor behageligt det kan være at cykle i kulde med den rigtige cykelundertrøje.

En kæmpe fordel ved cykelundertrøjer er også prisen, der er væsentligt lavere end cykeljakker, men på samme måde kan udvide det temperaturspænd du kan holde varmen i. F.eks. er Perfetto Jakken anbefalet mellem 4°-12°C, men den kan sagtens bruges ned til frysepunktet hvis du kombinerer den med en flanders eller sottozero
cykelundertrøje. På samme måde kan den kombineres med et kortærmet tynd baselayer og være perfekt omkring 12°, lige før du smider jakken og går over til langærmet cykeltrøje. En væsentlig billigere løsning end at købe en at have 2 cykeljakker.

Cykelundertrøjer til kvinde

Cykelundertrøjens vigtigste opgave om vinteren er at sørger for at du holder varmen. Mange overlader fejlagtigt den opgave til langærmede cykeltrøjer fordi de jo er varme. Men cykeltrøjer er ikke beregnet til at transportere sved væk fra din krop. Det er cykelundertrøjer til gengæld og jo varmere desto bedre når vinterkulden banker på døre

Cykelundertrøjer til mænd

Jo færre lag, desto bedre bliver din cykeltur. Den bliver mere komfortabel fordi du sveder mindre og fordi dit tøj bliver mindre våde. Cykelundertrøjen er med til at holde din kropstemperatur optimal.

Hvordan skal en cykelundertrøje side?

Cykelundertrøje skal ligesom det meste andet cykeltøj sidde stramt til kroppen, og der skal ikke være for meget overskydende materiale, som folder. Når cykelundertrøjen sidder stramt kan den bedst muligt hjælpe dig af med
sveden og holde dig varm. Det er selvfølgelig også vigtigt at længden er perfekt, ikke så kort at der kommer et bart stykke over cykelbukserne og ikke så lang at den folder flere steder under cykeljakken. Selvfølgelig skal din undertrøje sidde under selerne på din cykelbukser og ikke over.

Hvilket materiale er det bedste til cykelundertrøjer?

Det rigtige materiale kommer meget an på, hvilket vejr du skal cykle i og hvordan din træningstur skal være. I dårligt vejr er det en rigtig god idé at bruge merinould til at holde varmen. Hvis du på den anden side skal cykle når det er varmt er det vigtigere for dig at få transporteret fugten væk fra din hud. Det gøres bedst med syntetiske materialer, der kan hedde mange forskellige ting.

Merinould er et ekstremt godt materiale at laver undertrøjer af fordi ulden ikke køler dig ned når den bliver våd, hvilket ellers kan være et stort problem. Vådt tøj nedkøler dig omkring 25 gange hurtigere end tørt tøj under normale omstændigheder. Derfor er du nødt til at holde dig eller i det mindste bruge Merinould, som ikke køler dig unødigt meget.

De syntetiske materialer kan behandles anderledes end naturlige materialer som merinould. Det gør at man kan give materialet vandafvisende egenskaber, så undertrøjen ikke bliver våd selv når du skyder dit bedste 20-minuters
interval af. Jo tyndere materialet desto mere åndbar er cykelundertrøjen også. Derfor vil du opleve at undertrøjen kan være ekstremt tynde og decideret gennemsigtige. Heldigvis har du en cykeltrøje på udover, så hele overkroppen
ikke er til offentligt skue.

Hvad skal du kigge efter i din cykelundertrøje?

Cykelundertrøjer kan have mange forskellige features, som du skal gøre op med dig selv om du vil sætte pris på og betale. En vindafvisende front på undertrøjen ses ikke ofte, men har alligevel vindtætte cykelundertrøje. Den vindtætte front er rigtig god til at have på inden under et yderlag, som ikke er vindtæt. På samme måde kan en høj krave også hjælpe utroligt meget for at du kan holde varmen og undgå sygdom i halsen. Det er selvfølgelig kun
nødvendigt på de koldeste cykelture. Den høje krave passer dog bedst under den høje krave på en cykeljakke og det ser ikke så godt med en høj krave der stikker op over kraven på din cykeltrøje.