REMCO MAGISTRAL I ORTONA
"Remco Evenepoel er ubestrideligt et fænomen. Om han kan udfylde det grand-tour tomrum, der har værer siden Eddy Merckx, er endnu ikke helt afklaret, men han er godt på vej. Både til det, og til at bevise, at Patrick Lefevre endnu engang har set rigtigt. "
Patrick Lefevre sagde i forgårs, at han aldrig har set en rytter, der bringer så store ofre som Evenepoel gør for at nå sine mål. Da han sidste år blev skivet i bjergene i Tour de Suisse, og skulle læse i avisen, at han aldrig kom til at vinde en grand tour, smed han - ifølge sin kone - med gryderne hjemme i køkkenet, og råbte, at de skulle få at se. Så tog han i træningslejr i Spanien og kørte 111.000 højdemeter, hvoefter han tog hen og vandt Vueltaen.
I år har han, ifølge samme kone. været hjemme i 8 dage, fordi han skulle forberede sig til Giroen. Remco har sagt, at han tror, at det er på enkeltstarterne, han skal gøre forskellen til Roglic, og derfor var hans sidste store træningspas inden starten 183 km. på TT-cyklen. Han er en mand der er grænseløs i sin stræben efter store sejre.
Man vidste at han ville møde ind, skarp som en ragekviv, men at han skulle rundbarbere Rogliv med 29 sekunder, og Ganna med 12, på de første 10 flade km. havde næppe nogen ventet.
Det har selvsagt været dyrt, at lægge sådan ud, men Evenepoel stod distancen i sublim aero-position, og med med de små ben arbejdende som trommestikker. Han er som et missil gennemm vinden, og om end han opbygning af bankreserver var størst i udlægget, var der aldrig nogen der kørte så hurtigt som ham.
Imponerende var den ultimative stilist Ganna også. Ligeledes et studie i aeroform og pedaleringsteknik, men det italienske fartuhyre formåede hverken på flad vej eller opad, at skyde samme fart som den indebrændte belgier med tilnavnet, Aerobullet.
Roglic vil nok ikke føle at have kørt op til sine forventinger, mens det andre contenders, som fx Almeida, Hart, Vlasov og Thomas viste, at de er kommet hertil i form til også at have et ord at skulle have sagt. Og godt for løbet, at Inoes og UEA viser stor styrke i bredden.
Hvis jeg var "de andre", ville jeg se frem til 9, etape med ængstelse. 35 km. pandekageflad kørsel med uret.
Remco Evenepoel er ubestrideligt et fænomen. Om han kan udfylde det grand tour tomrum, der har værer siden Eddy Merckx, er endnu ikke helt afklaret, men han er godt på vej. Både til det, og til at bevise, at Patrick Lefevre endnu engang har set rigtigt.