RONDE VAN VLAANDEREN, GRAND CRU CLASSE

Siden Bernard Hinault satte cyklen i stald i 1986, har man, når man har talt om Eddy Merkcx bedrifter skullet høre, at det kunne godt være, at man kunne vinde klassikere og Tour de France i gamle dage, men det kunne man ikke mere, fordi det hele vat blevet alt for specifikt.

I dag kunne Pogacar - selvom vi skriver 2023 – som den tredje i historien, efter Bobet og Merckx, som Tour-vinder, køre i mål som vinder af Flandern Rundt, efter en grum magtdemonstration overfor ryttere, der – med rette – kaldes hundredeårstalenter.

Genier kommer ikke i bundter af seks på året. De kommer når tidens fylde er inde, og som Kiekegaard skriver; ”Genier er som tordenvejr: de går mod vinden, forfærder menneskene, renser luften.”

Forfærdede må konkurrenterne have været da de så hvordan Pogacar udfoldede sine evner til at drive pedaler rundt over de sidste 55 km. af Belgiens største cykelløb.

Jeg undrer mig nogle gange over hans valg. Hvorfor, da han så hvor hurtigt, han kunne skille sig af med Van Aert og Van der Poel, insisterede han på at køre alene så længe. Han havde konstateret sig overlegenhed på hestekræfter, og kunne bare have ventet, og gjort det af med dem sidste gang på samme sted for færre penge og større sikkerhed. Men det er der han viser, at han er den nye kannibal. Hans kørelyst,  er ligesom hans udryddelsestrang, ustyrlig.

Selvom man er begavet med Pogacars talent, er det en utrolig bedrift, at køre cykelløbet på den måde som han gjorde. Han tøver ikke med at gøre sig selv lige så ondt, som han gør konkurrenterne, og man kan helt sikkert ikke se på TV hvor modbydeligt selskab han er i det terræn.

Med Liège, Lombardiet, Strade Bianche og Touren er Pogacar allerede som 24-årig en legende, og selc i denne guldalder lægger han afstand til alle andre, når man skal diskutere hvem der mon er verdens bedste cykelrytter. Det siger alt, at den dobbelte vinder, Van der Poel efter løbet sagde:

"Jeg har det godt med ham. For mig var han topfavoritter på forhånd. Vi ved, at han kan noget særligt. Vil vi se tilbage senere og sige, at dette var hans æra? Det bliver lidt ligesom med Merckx. Han er i hvert fald godt på vej. Tadej var bare bedre. Jeg havde ikke længere et svar på Oude Kwaremont. Jeg kørte i mit eget tempo i håb om at få tilslutning igen. Desværre lykkedes det ikke, men jeg tror, det er en af de bedste Flandern Rundt, jeg har kørt. Hvis du bliver nummer to efter Tadej, kan du leve med det.”

Og Van der Poel kørte visselig selv et storslået og heroisk løb. Hans angreb på Kruisberg, der kostede Van Aert livet, var mindeværdig verdensklasse.

Samme Van Aert må efterhånden været ramt på selvtilliden mht. dette løb. Det er ikke nogen god historie han har her. Jeg begynder at tro, at han har problemer med så mange forceringer på hårde bakker over så lang tid, for det ligner det resultat der kom ud af, at Alaphilippe sprængte ni bomber på de sidste 55 km. i VM i Leuven. Der er meget, meget stort pres på ham i Roubaix.

Altså, ham Mads Pedersen. Selv uden at være venner med ham, ville han være en øjesten for mig. Jeg kender ingen der er mere væddeløber end ham. Som strateg er han uovertruffen i feltet, og hvad angår nosser, er der ingen, der har dem større.

Det er 100 mand der har sagt de ville på forkant i løbet. Men kun Mads har balls til at tage tyren ved hornene så langt ude. Men ikke kun pga. balls. I høj grad også fordi han ved, at hvis en rytter af hans kaliber, skal komme væk, så skal det ske inden andre tør. Han investerede hårdt i det første udbrud, men desværre kørte Pogacar med. En dødsdom til forehavendet.

Asgreen lod ikke Mads meget efter, da han fyrede en ordentlig raket af på Molenberg. Det var som at se den gamle Asgreen, og hans sprængladning var så stor, at kun klasseryttere kom med. Mads Pedersen, er som en blodhund når det gælder om at lugte en farlig situation, og han brugte nogle af de tændstikker, han havde med i sin store æske, på at køre op, og så var udbruddet etableret. Asgreen, som når han er i form at en spektakulær cykelrytter, satte tempo på stigningerne, og man begyndte at ane et resultat. Hidtil bedste dag i foråret for Soudal-QuickStep, som også havde haft Merlier med i det tidligere udbrud. Håber Tom Steels vågner op nu, og forstår, at det er alle for Asgreen i Roubaix.

Mads Pedersen angreb fra frontgruppen lige før Kruisberg var et formidabelt træk, som viser , både hvor stærk han er, og hvor enestående hans evne til at læse løbet er. Og måske mest af alt, hvilket uffattelig vindertrang, han har. Det er ikke tomme ord, når der står, ”All or Nothing” på hans cykel. Derfra, of resten af vejen hjem er on par med hvad han nogensinde har lavet som cykelrytter. Et soloangreb på ” The Big Three”. De skulle ikke få ham uden kamp til døden.

Kim Andersen skrev mig en sms: Jeg havde jo sagt til dig, at han kan køre udefra i de løb”.

Jeg forstår ikke, at Van der Poel ikke lettede foden da han passerede Mads. Stigningen var stort set forbi, og han kunne havde ladet ham sidde på hjul et minut eller så. Måske skulle han have slækket lidt på Paterberg for at få ham med. Han var vel kommet dertil 10 sekunder senere, men kunne have haft en stor og villig motor som alliance de 11 km. i modvind.

Sort, sort dag for Jumbo-Visma, men dejligt for løbene, at intet er givet på forhånd. "De gule" fik aldrig deres overtale af topryttere sat i spil.Under transmissionen skrev jeg til Rolf Sørensen, at de spillede Pogacars spil ved at lade udbruddet køre så langt væk. Det var også en fejl ikke at sende en mand eller to mere med da Jörgensen forstod den røde alarm, og lukkede. Deres bedste træk var da Laporte kørte op til Pogacar mellem Paterberg og Koppenberg, og tvang Van der Poel til at arbejde, men når alt gøres op: hvis du ikke kan holde hjulet på den bedste, så hjælper ingen taktik. Men Jumbo-Visma kærte ikke et taktisk godt løb.   

Når Van der Poel og Pogacar er på scenen, er alt i spil. Og det vil det være igen på søndag, selv uden Pogacar.

Tør næsten ikke tænke på hvad Pedersen og Asgreen kan udrette der.

Også kæmpe cadeau til Mikkel Bjerg, som blev nr. 15, efter at have lanceret det slovenske krydsermissil. Pogacar udtalte efter løbet, at Bjergs leadout nok var det bedste, han nogensinde har fået.  

Kæmpe cykelløb. Mindes ikke en større udgave af Flandern Rundt, og der har været mange store.