Tadejissimo!

Tadejissimo!
I lang tid har det heddet sig, at kun styrt og uheld kunne forhindre Pogačar i at vinde de største løb, men efter i dag må konkurrenterne – og dem, der længes efter et Pogačar-frit podium – se i øjnene, at der skal mere til.

Hans styrt var ellers brutalt nok til at sætte en mand ud af spillet. Det var en stor røvtur, forårsaget af, at han for den sjældne gangs skyld mistede kontrollen over maskinen. Når man gør det ved at køre for hurtigt ind i et sving, er det som regel forhjulet, man mister, men her synes jeg, det var baghjulet. Eftersom han kender svinget som sin egen bukselomme, lyder det ikke sandsynligt, at han har overbremset sit baghjul, så måske lidt grus eller olie har forårsaget styrtet...

De største mestre er de største, fordi de både i ben og hoved overgår de mere dødelige. Selvom han så lidt rystet ud, da han fik sig gjort fri af busken, han var landet i, var der ingen tøven. Og selvom han både skulle gøre op for styrtet og efterfølgende skifte cykel, havde han lukket hullet til Pidcock på nulkommafem.

Pidcock havde gjort, hvad han skulle, og fortsatte sit ridt mod Siena. Det er ikke til at sige, hvor helhjertet han kørte, men sådan som jeg ville forstå det at vente, så gjorde han det ikke rigtigt heller – for Swift kunne jo ikke komme tilbage, og han kunne heller ikke vide, om Pogačar var i den ene eller den anden tilstand. Pidcock havde gjort sin del af arbejdet dertil og stod ikke i gæld til nogen. Han har (endnu) ikke en palmarès, der berettiger til de store ord, der siges om ham, men i dag viste han overskud af både klasse og karakter. Han udtrykte sig som en mester og lod sig aldrig på noget tidspunkt intimidere af Il Campionissimo – og hvornår har vi sidst set nogen modstå Pogačars store angreb? Ikke alene modstod briten angrebet på Santa Marie, han tog frækt taktstokken ud af hænderne på den uovervindelige lige inden Wellens skulle have katapulteret ham. Og da han fik Pogačar i nakken, kunne han svare igen. Det holdt uendelig hårdt, men Pogačar løb tør for procenter, og de to var afsted sammen.

Der er ikke mange, der vil være indstillet på at splejse med Pogi om en vogn til det skafot, hvor deres eget hoved skal rulle, men Pidcocks selvforståelse er, at han indtager en kongelig position – og konger kryber ikke. Utroligt smukt at se. Pidcock satte penge ind på mange konti i dag. Ikke mindst på sin overmands.

Bedst som man troede, at Pogačar var stækket af sine skader, og at de to ville køre til Santa Caterina sammen, åbnede verdensmesteren ild på den grumme Colle Pinzutos indledende 15%-sektion. Som den allerbedste Pogačar – siddende og udviklende velsagtens 7-800 watt. Det virkelig frygtelige for modstanderen i disse situationer er, at han kan blive ved så længe, det tager at knække sit offer. Det er ren tortur. Den brave Pidcock stod ud over styret og spurtede, som var det løbets sidste 50 meter. Men det var det ikke. Elastikken knækkede, og så måtte han forsøge at samle sig sammen til at komme de sidste 18 km hjem – og det klarede han med bravur. Men regnbuerne var over alle bjerge – på mindre end 2 km havde han 40 sekunder. Løbet var kørt.

Wellens kompletterede podiet, mens Cort og Valgren leverede fremragende præstationer med hhv. en 6.- og en 8.-plads. Det er også værd at bemærke, at Witten Philipsen blev nr. 25 efter flere punkteringer og et styrt. Også en rigtig flot præstation.

En vigtig regel når du cykler er at have så få lag på som muligt. I langt de fleste tilfælde bør du faktisk kun have 2 lag på: En cykelundertrøje og ydre lag, som en jakke eller cykeltrøje alt efter hvor koldt det er på din cykeltur. I nødstilfælde kan det give mening at have et 3. lag på, det kan være enten en vest, regnjakke eller vindjakke, der ikke er beregnet til at have på hele turen, men kun når du har behov for det. Det kunne f.eks. være når det begynder at regne eller i mellem dine intervaller.

Det er en udbredt misforståelse at cykelryttere skal have mange lag på, som man kan åbne og lukke efter behov. Åndbarheden bliver dårligere og dårligere jo flere lag dampen skal igennem for at slippe ’fri’. Dit cykeltøj bliver vådt og koldt når du sveder, hvilket en høj åndbarhed kan hjælpe gevaldigt på.

Nøglen til at sikre en høj åndbarhed er din cykelundertrøje. Uanset om det er varmt eller koldt når du skal cykle vil du have stor gavn af en cykelundertrøje. Selvfølgelig skal du ikke bruge en langærmet i merinould midt om sommeren, men om vinteren vil du blive overrasket over hvor behageligt det kan være at cykle i kulde med den rigtige cykelundertrøje.

En kæmpe fordel ved cykelundertrøjer er også prisen, der er væsentligt lavere end cykeljakker, men på samme måde kan udvide det temperaturspænd du kan holde varmen i. F.eks. er Perfetto Jakken anbefalet mellem 4°-12°C, men den kan sagtens bruges ned til frysepunktet hvis du kombinerer den med en flanders eller sottozero
cykelundertrøje. På samme måde kan den kombineres med et kortærmet tynd baselayer og være perfekt omkring 12°, lige før du smider jakken og går over til langærmet cykeltrøje. En væsentlig billigere løsning end at købe en at have 2 cykeljakker.

Cykelundertrøjer til kvinde

Cykelundertrøjens vigtigste opgave om vinteren er at sørger for at du holder varmen. Mange overlader fejlagtigt den opgave til langærmede cykeltrøjer fordi de jo er varme. Men cykeltrøjer er ikke beregnet til at transportere sved væk fra din krop. Det er cykelundertrøjer til gengæld og jo varmere desto bedre når vinterkulden banker på døre

Cykelundertrøjer til mænd

Jo færre lag, desto bedre bliver din cykeltur. Den bliver mere komfortabel fordi du sveder mindre og fordi dit tøj bliver mindre våde. Cykelundertrøjen er med til at holde din kropstemperatur optimal.

Hvordan skal en cykelundertrøje side?

Cykelundertrøje skal ligesom det meste andet cykeltøj sidde stramt til kroppen, og der skal ikke være for meget overskydende materiale, som folder. Når cykelundertrøjen sidder stramt kan den bedst muligt hjælpe dig af med
sveden og holde dig varm. Det er selvfølgelig også vigtigt at længden er perfekt, ikke så kort at der kommer et bart stykke over cykelbukserne og ikke så lang at den folder flere steder under cykeljakken. Selvfølgelig skal din undertrøje sidde under selerne på din cykelbukser og ikke over.

Hvilket materiale er det bedste til cykelundertrøjer?

Det rigtige materiale kommer meget an på, hvilket vejr du skal cykle i og hvordan din træningstur skal være. I dårligt vejr er det en rigtig god idé at bruge merinould til at holde varmen. Hvis du på den anden side skal cykle når det er varmt er det vigtigere for dig at få transporteret fugten væk fra din hud. Det gøres bedst med syntetiske materialer, der kan hedde mange forskellige ting.

Merinould er et ekstremt godt materiale at laver undertrøjer af fordi ulden ikke køler dig ned når den bliver våd, hvilket ellers kan være et stort problem. Vådt tøj nedkøler dig omkring 25 gange hurtigere end tørt tøj under normale omstændigheder. Derfor er du nødt til at holde dig eller i det mindste bruge Merinould, som ikke køler dig unødigt meget.

De syntetiske materialer kan behandles anderledes end naturlige materialer som merinould. Det gør at man kan give materialet vandafvisende egenskaber, så undertrøjen ikke bliver våd selv når du skyder dit bedste 20-minuters
interval af. Jo tyndere materialet desto mere åndbar er cykelundertrøjen også. Derfor vil du opleve at undertrøjen kan være ekstremt tynde og decideret gennemsigtige. Heldigvis har du en cykeltrøje på udover, så hele overkroppen
ikke er til offentligt skue.

Hvad skal du kigge efter i din cykelundertrøje?

Cykelundertrøjer kan have mange forskellige features, som du skal gøre op med dig selv om du vil sætte pris på og betale. En vindafvisende front på undertrøjen ses ikke ofte, men har alligevel vindtætte cykelundertrøje. Den vindtætte front er rigtig god til at have på inden under et yderlag, som ikke er vindtæt. På samme måde kan en høj krave også hjælpe utroligt meget for at du kan holde varmen og undgå sygdom i halsen. Det er selvfølgelig kun
nødvendigt på de koldeste cykelture. Den høje krave passer dog bedst under den høje krave på en cykeljakke og det ser ikke så godt med en høj krave der stikker op over kraven på din cykeltrøje.