Tour de France i Danmark – Grand Depart

Det har været en fantastisk 1. uge. Man har måske en tilbøjelighed til, når man bliver begejstret for noget at kalde dét for det vilde nogensinde, men jeg kan ikke komme i tanke om en første uge af Tour de France, der har været så god, altså så godt cykelløb, i de 53 Tour de France jeg har fuldt intenst siden 1969.

Første og anden etape i Danmark var desværre røvsyge cykelløb, men siden løbet kommet til Frankrig har det været nogle fantastiske dage, alle sammen. Der er sket noget spændende, man har lyst til at se hele cykelløbet hver eneste dag. Også fordi det har været så balanceret med brosten, den kuperede afslutning hvor Van Aert køre alene hjem, udbrudsetaper, Le Planche des Belles filles. Det har været helt vildt. Jeg har kæmpe optur!

Enkeltstarten i København

Det var umiddelbart en stor overraskelse at Yves Lampaert vandt enkeltstarten. Men når jeg går hans resultater efter i sømmene, var overraskelsen ikke så stor. Han er trods alt tidligere belgisk mester og har slået både Remco og Van Aert. Så han kan jo godt på sine gode dage køre store enkeltstarter. Han vandt også enkeltstarten i Belgien Rundt. Efter netop den enkeltstart sagde Mads P til mig at han var skuffet over at han havde tabt enkeltstarten.

Jeg tror han var skuffet fordi det var Lampaert han tabte til og ikke f.eks. Ganna. Det er min udlægning. Men så viser det sig at Lampaert tager den gule trøje og slår både Ganna og Van Aert. Lampaert var selvfølgelig favoriseret af vejret. De andre favoritter, Mads P, Vingegaard, Van der Poel kørte i styrtende regn, men da belgieren kørte var der trods alt tørre pletter på vejen.  

Jeg forstår slet ikke at Ineos, som må betegnes som verdens bedst organiserede hold kan sende en Geraint Thomas ned af startrampen med vindvest. Jeg kan godt forstå en rytter i boks, og som er ekstremt koncentreret, selv kan glemme det, men det er mig en gåde at der ikke er nogen omkring ham, der fortæller at han har glemt at tage den af. Det er jo en kæmpe katastrofe. Sådan en fejl koster adskillige sekunder.

Enkelstartshjelmene fra Specialized var en skrækkelig omgang. Man har jo set mange grimme ting, som kommer til cykelsporten af aerodynamiske årsager. Aerodynamikken har bestemt mange grimme ting efter min mening, men den her tager prisen. Der har jo aldrig nogensinde i cykelsportens historie været lanceret noget så grimt, som den enkeltstartshjelm. Jeg synes den er så grim at den burde forbydes. Jeg ved ikke hvad det ligner. Jeg forstår slet ikke at en rytter kan tage den på og jeg priser mig lykkelig for at Lampaert kører sig i gult uden at have den på.

Roskilde – Nyborg, Storebæltsbroen

Storebæltsetapen foregik jo på hjemlige landeveje. Jeg kommer fra Gevninge og det var en stor og indtryksfuld oplevelse at se Tour de France-feltet på veje jeg selv kører på hver dag. Næsten Surrealistisk. Munkholmbroen, Algade i Holbæk og Ledreborg Allé. De gange jeg har været ude at cykle siden har jeg bemærket alle navnene, der stadigvæk står på asfalten. Der er stadigvæk en duft af Touren på midt- og Vestsjælland. Jeg var meget betaget af den her folkefest.

Min egen oplevelse af 2. etape var at det den manglede i cykelløbs-dramatik, synes jeg at scenerne med alle menneskerne på Høve Stræde og rundt omkring kompenserede for. På en måde, så det alligevel blev en stor oplevelse at se den etape. Storebæltsbroen blev desværre en fuser, selvom man havde snakket om den i årevis at den skulle splitte feltet i stumper og stykker. Jeg synes det var en fed spurt vi fik mellem Mads, Fabio Jakobsen og Van Aert, som satte et sportsligt flot punktum for etapen.

Magnus Cort og den prikkede bjergtrøje

Magnus Cort stjal løbet, men Tour de France var i Danmark. Alt gik op i en højere enhed for klaphat-tismen, at have en dansker, der kørte der og regerede alene. Jeg ved slet ikke hvor mange år vi skal tilbage for at finde et Tour de France hvor de ikke stikker i højre og venstre, om end ikke timesvis, men i hvert fald i rigtig mange kilometer før udbruddet bliver etableret. Men det var som at Magnus kunne køre sit triumftog som han ville, som en anden Julius Cæsar på vej hjem til Rom.

Jeg var meget begejstret for det danske publikum og scenerne, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på at der er noget naivt ved det danske cykelpublikum. Det er også det, der gør dem så taknemmelige. Alle danskerne langs ruten hylder bare ukritisk løbet og rytterne, og det er der noget smukt ved. Hvor at de forvetne publikummer i Frankrig og Belgien, som er er vant til at have kæmpestore cykelløb lige ud for døren er jo meget mere kyniske og kritiske. Jeg har kun læst mig til rosende ord fra ASO og udenlandsk presse og scenerne.

Jeg synes også at det er som om at publikummets optræden og talrighed, hele stemningen gjorde noget ved Magnus Cort. Han blev forvandlet til en showmand, det har jeg aldrig set ham være før. Jeg kender ham ikke personligt, men jeg havde aldrig forestillet mig ham være så udadvendt, som han var på de danske etaper. Det var tydeligt at han blev grebet af stemningen og surfede på en bølge af folkelig velvilje fra Roskilde til Sønderborg.

Hvor var Bjarne Riis under Grand Depart?

Det er fuldstændig uacceptabelt og uforståeligt. Man bliver vantro når man ser folk, der nærmest intet har at gøre med cykelsporten gå rundt med Tour-pass, folk uden bidrag gå rundt med prominente roller. Når en mand, der ikke alene har vundet touren, men også har drevet verdens bedste cykelhold over en lang årrække. Og på den måde skabt en masse interesse, fordi CSC, Saxo Bank og Tinkoff gjaldt jo for at være et dansk cykelhold. Og det var ikke bare et cykelhold, vi taler jo om Peter Sagan, Contador, Schleck-brødrene, Cancellara osv. Det var jo et monster hold.

Og mens Bjarne Riis havde det hold, var der ikke nogen der snakkede om at han var stigmatiseret og man ikke kunne røre ved ham. Der var en masse der gerne ville sole sig i det lys som holdet kunne give. Nu er det først pludselig bagefter, når han ikke har noget cykelhold, at man skal høre på at det svarer til at invitere Stein Bagger til at fremlægge årsregnskab for en virksomhed. Det er jo helt på månen. Bjarne har jo tilstået sine brøde, der i øvrigt er på linje med en masse andre i cykelsporten, som stadigvæk er ansat på cykelholdene og optræder til alle mulige store løb. Det var en tid der var sådan og jeg synes det er at gå i meget små sko ikke at invitere ham til Grand Depart i Danmark.