Hvad er cykeljakker lavet af?
En cykeljakke er et must hvis du vil cykle uden for sommersæsonen. Den får dig varmt og tørt igennem dine cykelture om vinteren og er et must have i enhver cykelgarderobe. Cykeljakker kan være meget forskellige og det ikke er altid at gennemskue hvad der er op og ned på de forskellige cykeljakker. Er den vindafvisende? Er den vandafvisende? Hvor varm er den? Hvis du gerne vil vide mere om cykeljakker skal du læse med her.
Hvad er en cykeljakke?
En cykeljakke er kendetegnet ved at have vindafvisende lag. Det kan være både på fronten alene eller på både fronten og ryggen. De varmeste cykeljakker er vindafvisende på både fronten og ryggen, mens cykeljakker til mildere vejr har et termisk stof på ryggen, som ikke er vindtæt, men er mere åndbart.
Cykeljakker kan også have vandafvisende egenskaber. Hos Empire Cycling bruger vi 3 niveauer af beskyttelse mod vand: Våde veje, Let regn og Vandtæt. Vandtætte cykeljakke er deciderede regnjakker, hvor jakker til våde vej og let regn, skal være gode også når det er tørt.
De cykeljakker du har på hele dagen er også udstyret med lommer på ryggen til at opbevare de ting du har med på din cykeltur. Derudover kan jakker også have flere features som f.eks. ventilationshuller der hjælper dig til at komme af med sveden. Nogle jakker har også reflekselementer så du bliver set når det er mørkt.
Hvilke lag har en cykeljakke?
En jakke skal være vindtæt for at kunne bruges til cykling og lagene er bygget op på samme måde. Der er 3 lag i vindtæt materiale. Et yderlag, en vindtæt membran i midten og et inderlag. Hvis vi starter indefra, så er tykkelsen på det inderste lag afgørende for hvor varm cykeljakken er. Jo mere fór jakken har desto varmere vil den være. Den vindtætte membran er i mellem de to andre lag og det laget egentlig gør at stoppe alt vind for at passere igennem din cykeljakke.
Det yderste lag er en skal, som har forskellige lag af vandafvisning. Nogle tekstiler er ikke vandafvisende, andre er vandafvisende og nogle vandafvisende samtidig med at de har fået en nanobehandling, der gør dem ekstra modstands dygtige overfor vand.
Hvilke materialer er en cykeljakke lavet?
Vores cykeljakker er som udgangspunkt lavet i et af følgende 3 materialer: GoreTex Infinium Windstopper, GoreTex Infinium eller Polartec NeoShell. Det er alle sammen materialer af højeste kvalitet, hvor der aldrig bliver gået på kompromis med en ekstrem høj åndbarhed, for en cykeljakke at være.
Cykeljakker i GoreTex Infinium Windstopper
GoreTex er kendt for at lave markedets med længder bedste tekstiler til performance. Når jeg skriver om performance så mener jeg åndbarhed og hvor tyk jakken er i forhold til hvor varm den er. Jo tyndere en jakke er desto mere åndbar er den. GoreTex Infinium Windstopper er vindtæt tekstil, som gør din jakke varm. Der findes flere udgaver at tekstilet, som er mere eller mindre vandafvisende. Dem med vandafvisning vil være kategoriseret til kørsel på våde veje, men ikke i let regn.
Cykeljakker i GoreTex Infinium
GoreTex Infinium er også 100% vindtæt, men er oven i hatten også vandafvisende til let regn. Tekstilet fås i flere kvaliteter, det specielle er at Castelli har en eksklusiv aftale på den kvalitet som Perfetto og Gabba jakker er lavet af. Der er ikke forskel på vindtætheden, da alle kvaliteter af GoreTex Infinium er 100% vindtætte. Men der er stor forskel på åndbarheden både i materialet, men også den måde jakker bliver lavet på. F.eks. bruger Castelli ikke et vindtæt tekstil i armhulerne på Gabba og Perfetto, fordi det termiske materiale er mere åndbart end det vindtætte.
Cykeljakker i Polartec NeoShell
Polartec NeoShell kan et lang stykke hen ad vejen det samme som GoreTex Infinium. Forskellen på de to tekstiler er at NeoShell er væsentlig mere strækbart. Så hvis din jakke er af GoreTex Infinium er der ikke særlig mere stræk i den. Men det er en anden sag med Polartec NeoShell, der har et elegant 4-vejs stræk, hvilket er helt ekstraordinært for cykeljakker.
Hvad er en skaljakke?
En skaljakke eller shelljacket som de hedder på engelsk, er jakker der har en ydre "skal" af beskyttelse. Det ydre lag kan så enten være softshell eller hardshell. En skaljakke er altså ikke en cykeljakke, hvor det kun er fronten, som er vindtæt. Den skal være vindtæt over det hele. Vindtætte cykeljakker kan også kaldes softshell jakker. Softshell jakker er mere strækbare end hardshell jakker.
Hardshell jakker er udover vindtætte og vandtætte. De er væsentligt mindre strækbare end en softshell jakke, men til gengæld er der garanti for at du ikke bliver våde. Alle regnjakker er hardshell jakker.