Hvilke cykeljakker bruger professionelle cykelryttere?

Når vi skriver på vores hjemmeside at en cykeljakke er perfekt til cykelture mellem 0º - 5ºC, så er det til cykelture som primært foregår med zone 2-3 intensitet. Derfor kan du sagtens bruge jakken når det er endnu koldere, hvis du træder til og kører mange intervaller.

På billedet kan du f.eks. se en Ineos rytter, der kører i snevejr (!) i en Gabba jakke og løse ærmer, som jeg ville anbefale til brug mellem 10º-15º under normale omstændigheder. Tro mig, hvis jeg tog en cykeltur i snevejr kun iført en Gabba jakke og løse ærmer. Så ville jeg vende om inden jeg ramte byskiltet på vej ud af Svogerslev. Castelli cykeltøj er: "Arbejdstøj til professionelle" og de professionelle ryttere ved at når de står på startstregen til cykelløb, så har de en urimelig fordel i forhold til alle andre uden den ikoniske skorpion på brystet.

Grunden til at professionelle cykelryttere kan holde varmen, er fordi de forbrænder væsentligt mere energi over en længere periode, end en motionist ville gøre på en identisk cykeltur. Tøjvalget havde også været anderledes hvis det havde været en træningstur og ikke et cykelløb.

Når det så er sagt, så kunne jeg også godt forestille mig at den omtalte rytter går en smule på kompromis med varmen for til gengæld at være mere aerodynamisk. Det er også vildt nok at kigge på en vejrudsigt, der lover snevejr og så tage løse ben, hvis nu det skulle blive varmt nok til at tage dem af i finalen.

Hvad er forskellen på cykeljakker til professionelle ryttere og til motionister?

Hos Empire Cycling har vi cykeljakker fra Castelli, som leverer tøj til Soudal - Quick-Step og Sportful, der leverer cykeltøj til TotalEnergies. Det betyder at deres cykeljakker er udviklet med feedback fra professionelle cykelryttere. Og hvem er bedre til at give feedback på cykeltøj end 30 cykelryttere, der hver især bruger ca. 50.000 kilometer i sadlen om året? Og vel at mærke i alt slags vejr.

Alle de cykeljakker de to cykelhold bruger kan du også købe. Enten i vores webshop eller andre steder. Der er nogle helt klare regler om at alt udstyr cykelrytterne bruger skal være kommercielt tilgængeligt for alle. Til træning vil professionelle ryttere ofte bruge de samme jakker som du og jeg. Specielt fordi vintertræning er kendt for at være mange kilometer med relativ lav intensitet. Når det så er sagt bruger profferne naturligvis topmodellerne, hvor cykeljakkerne både er meget åndbare og samtidig vandafvisende. 

Til cykelløb bruger profferne som udgangspunkt kun 3 jakker. Det er en vind-/ og vandafvisende jakke til starten på af cykelløb. Det er primært kaptajner, som bare skal gemme sig i pelotonen indtil cykelløbet går ind i sit afgørende moment. Soudal - QuickSteps ryttere ville her vælge en Perfetto Jakke og TotalEnergie ville vælge en Fiandre Pro jakke.

Skal du til at bruge en masse energi i udbrud, som kaptajn i finalen eller som hjælperytter i front af feltet, så vælger de fleste ryttere en Gabba Jakke eller en kortærmet Fiandre Pro.

Har himlen åbnet sig i to og står det ned i lårtykke stråler kan rytterne pakke sig ind i enten en Idro Pro 3 eller en Aqua Pro. Men det gælder kun hvis man skal holde varmen i midten af feltet. Hvis finalen er skudt i gang eller du sidder ude foran og munker igennem for alt holde feltet på afstand, så vælger de fleste Gabba eller kortærmet Fiandre Pro.

Pasformen på cykeljakker til professionelle

Det er klart at alt går op i aerodynamik for professionelle cykelryttere. Hvis en rytter kører et interval af den ene eller den anden art, så betyder mere aerodynamik at rytteren cykler hurtigere ved at yde de samme watt. På modsatte måde, så kan rytterne i midten af feltet spare watt ved det givne tempo. Det betyder også at uanset hvilken jakke de professionelle cykelryttere bruger, så sidder den tæt. Så tæt at vi kalder det er performance fit. Hvilket er i midten af Aero-fit og komfort fit. Så den sidder tæt, men ikke speedsuit tæt og heller ikke lige så løst som en normal cykeljakke.

De her cykeljakker bruger profferne

Castelli Perfetto RoS 2 CykeljakkeCastelli Perfetto RoS 2 Cykeljakke

Vores mest populære cykeljakke. Lommerne på ryggen er der nu 3 af og fittet er en anelse løsere end før. Perfetto jakken er 100% vindafvisende, vandafvisende i en grad der er så tæt på 100% vandtæt at spørgsmålet er om det rent faktisk gør en forskel. Den fantastiske åndbarhed er der stadigvæk og ventilationshullerne ved brystkassen er der ikke rørt ved. Den perfekt jakke er gjort en smule mere perfekt. Den er perfekt til cykelture mellem 5º - 10ºC, men med den rigtige cykelundertrøje kan du sagtens bruge den koldere endnu.

 

Castelli Gabba RoS Cykeljakke

Forløberen til Perfetto er Gabba jakken. Og de to jakker er også identiske bortset fra Gabba jakkens korte ærmer og Perfettoens lange ærmer. Selvom Gabba jakken har korte ærmer bruger mange den som regnjakke om sommeren, hvor det er for varmt til en decideret regnjakke. Og de vandafvisende egenskaber i Gabba jakken er så tæt på 100% vandtæt, som du overhovedet kan komme. Jakken er lavet af GoreTex Infinium 205 tekstil, som er et Castelli eksklusivt materiale.

 

Castelli Idro Pro 3 RegnjakkeCastelli Idro Pro 3 Regnjakke

Hvis du er på jagt efter den bedste regnjakke til cykling, så kan jeg hermed erklære din søgning for overstået. Castellis Idro Pro 3 er en regnjakker jeg ofte ser hold, der ikke er sponsoreret af Castelli bruge. Castelli logoerne på begge overarme er streget over med sort tusch. Men det karakteriske design er ikke til at skjule. Du finder ikke en mere åndbar regnjakke og den her model er udstyret med 2 lommer på ryggen. Til dig enten skal eller vil cykle uanset hvad Jens Ringgaard lover af vederstyggeligheder i TV2 vejret.


Sportful Aqua Pro RegnjakkeSportful Aqua Pro Regnjakke

Peter Sagan og resten af TotalEnergie bruger Aqua Pro når menuen står på flere timers træningstur i silende regn. Det er uanset om det er til træning eller til løb. Modsat mange andre regnjakker har Aqua Pro flere paneler, der er meget strækbare, og stadigvæk vandtætte naturligvis. Det gør at du får en regnjakke, hvor pasformen og komforten er i topklasse. Komforten er ofte en egenskab du går på kompromis med når bruger en regnjakke, men ikke med Aqua Pro.

 


Der er ikke noget, der kan ødelægge mine cykelture om vinteren som iskolde fingre. Sådan et sæt gennemfrosne fingre, der gør helt ondt når de bliver ramt af det varme vand fra vandhanen. Det tager simpelthen alt lysten og glæden fra min cykeltur. Derfor er vinter cykelhandsker en hjørnesten i min cykelgarderobe. Jeg har mange og jeg vil prøve at gøre dig klogere hvad der er op og ned i forhold til materialer, vandtæthed og varme. Er du en af de typer, der kører uden handsker det meste af året og aldrig har følt kolde fingre, så lad mig være helt ærlig: læs et af vores andre blogindlæg i stedet for.

Hos Empire Cycling kan du købe adskillige vintercykelhandsker og det er ikke helt nemt at gennemskue hvad det enkelte par handsker kan, som de andre ikke kan. Hvordan vandtætheden er og hvor varme de enkelte cykelhandsker er. Læs med her, hvis du gerne vil blive klogere på vintercykelhandsker.

Noget af det der afgør prisen på cykelhandsker, er producentens evne til at gøre handskerne varme uden at de bliver voluminøse. Fordi lige så snart dine handsker bliver store og tykke, så bliver følelsen med udstyret nedsat. Det betyder at du får dårligere kontrol med bremse- og skiftegrebene, hvilket kan være farligt. Udover det så betyder tykkere handsker også at åndbarheden bliver mindre, hvilket efterlader dig tilbage med svedige hænder. Det er måske ikke lige så slemt som fingre der fryser, men det er stadigvæk ikke optimalt.

Vinter cykelhandsker

Det kendetegner vinter cykelhandsker at de har lange fingre i modsætningen til sommerhandsker, der kun dækker det første led på hver finger. De mindst varme vintercykelhandsker anbefales til brug mellem 10°-15°C. For nogen er det fuldstændig utænkeligt at bruge lange handsker når det ikke er koldere, for mig er det en selvfølgelighed at bruger handsker når det er så koldt. Det er handsker uden vindtæt materiale på ryggen, men med et termisk materiale i stedet.

Cykelhandsker til køligt vejr i mellem 5°-10°C skal være vindafvisende for at kunne holde kulden ude. De behøver ikke være tykkere end cykelhandsker til 10°-15°C, men fordi materialet er vindafvisende, er de stadigvæk en tand varmere. Når materialet er vindafvisende og derved har en membran, kan cykelhandskerne også begynde at være helt eller delvist vandtætte.

Når en cykelhandske skal kunne bruges til mellem 0°-5°C, så kommer du ikke uden om at der er nødt til at være noget for til at isolere handskerne og gøre dem tykkere. Handskerne er selvfølgelig stadigvæk nødt til at være vindtætte. Vores vintercykelhandsker til koldt vejr laves i forskellige materialer. Som regel i det samme Gore-Tex
Infinium som mange af vores jakker eller i neopren. Gore-Tex behøver ingen nærmere introduktion, men neopren er også et godt materiale at lave handsker i. En ting er at neopren er vandtæt, det er en kæmpe fordel når det regner, men det er på den anden side en ulempe når det ikke regner, fordi neopren ikke er i nærheden af at være lige så åndbart som f.eks. Gore-Tex Infinium.

Skal du bruge dine vinterhandsker under frysepunktet, så skal der altså noget seriøst udstyr til. Handskerne er ikke længere af neopren, fordi det vil kræve så tykt neopren at dine hænder vil være badet i sved. Nej, man bruger i stedet for en kombination af Gore-Tex Infinium og en form for isolerende
materiale, det kunne være PrimaLoft. Der udover at give en fantastisk varme også er relativt åndbart i forhold til andre isolerende materialer.

Vandtætte cykelhandsker

Skal dine cykelhandsker være vandtætte? Det kommer fuldstændig an på om du forventer at skulle cykle i regnvejr. Hvis du cykler selv om det er slagregn i flere timer, så er neopren et godt valg, fordi materialet er vandtæt. Hvis handskerne skal være ekstrem varme kan de ikke være i neopren, men så er det vigtigt at syningerne er tapede, så der ikke kommer vand ind ved fingrene.

Hvis du derimod kun regner med at cykle i let regn, det vil sige sporadiske byer, så er det ikke nødvendigt med et par neopren handsker, men Gore-Tex handsker vil være et bedre valg. Fordi du får så meget mere åndbarhed, selvom du går en smule ned på vandtætheden.

Er du derimod typen, der ikke cykler ved den mindste risiko for regn, så er der ingen grund til at betale ekstra penge for at dine vinterhandsker skal være vandafvisende eller vandtætte når du ikke har brug for det alligevel. Og på samme tid giver det heller ikke mening fordi den vandtætte membran gør handskerne meget mindre åndbare end tilsvarende handsker uden membran.