Hvordan skal en cykeljakke side?
At tale om hvordan pasformen på cykeljakker skal være er som at stikke hånden i hvepsebo. Meningerne er mange og ofte kommer det an på hvad den enkelte cykelrytter synes er mest komfortabelt. Jeg synes dog at mange kører med cykeljakker, hvor pasformen ikke gør cykelturen bedre og det skal der rodes bod på.
Tiderne, hvor cykeljakker sad som et telt og blafrede hæmningsløst i vinden, er for længst passeret. I dag sidder de professionelle cykelrytteres jakker nærmest lige så tæt som deres aero jerseys. Betyder det så at din cykeljakke også skal side som malet på overkroppen? Nej, det gør det ikke. Men det betyder at hvis din cykeljakker er 15 år gammel så er der altså sket et kvantespring på den front.
Cykeljakker skal sidde stramt, både for at være aerodynamiske, men også for at sikre at den kolde luft, der kommer ind under jakken er minimal. Langt de fleste af os har ikke brug for aerodynamikken, men det er skuda meget rart at være aero når du skal spurte mod Preben om hvem der giver romkugler og kaffé i dag.
Men du skal også være klar at medmindre din jakke er skræddersyet så kan det nemt ske at cykeljakken ikke sidder helt som den skal. Hvis du f.eks. er ekstremt høj og samtidig tynd som et bræt, så er din højde måske til XXL, mens brystkassen er til en small. Hos mig er det med omvendt fortegn, mine 176cm retfærdiggøre noget i nærheden af en Small, men selv i Large skaber lynlåsen sig, når dunken skal passeres.
Ærmerne på cykeljakker er notorisk en anelse længere end normale jakker og det skyldes at du bruger på jakken på, ja du gættede rigtigt, cyklen, hvor du har strakte arme hele tiden. Syningerne på skuldrene er også rykket længere frem, så pasformen er idéel til når du sidder lænet forover på kværnen. Netop der skal du aldrig stole på hvordan en cykeljakke føles at have på når du står op. Den skal prøves på cyklen. Jeg anbefaler her at du enten på på rullen/hometraineren eller lige tager en hurtig tur op og ned af villavejen.
Cykeljakker til damer er skåret anderledes end til mænd. Først og fremmest er der gjort mere plads over brystkassen. Og kvindejakker er også figursyet, så de er smallere i taljen.
Hvordan skal din cykeljakke IKKE side?
Den skal først og fremmest ikke side som et blafrende telt, det har vi vist fået fastlagt. Men der er også mange der har en forventning om at deres cykeljakker skal gå helt ned over bagdelen, men det er faktisk ikke nødvendigt. Mange cykeljakker har også et forstykke, der er væsentligt korter en rygstykket og det ser umiddelbart lidt dumt ud. Men det giver rigtig god mening når du læner dig forover ned i bøjlerne, hvor der ikke er overskydende tekstil på fronten og rygstykket passer perfekt i længden.