Guide: Sådan vælger du den rigtige cykeljakke

At finde en cykeljakke af højeste kvalitet kan være en af de bedste investeringer du gør dig indenfor beklædning til cykelturene. Jakker kan være meget forskellige, der er givetvis store forskelle på jakken alt efter om du skal bruge den til de kolde vinterture eller de mildere forårsture, hvor det måske, måske ikke bliver regnvejr. Hos Empirecycling.dk har vi cykeljakker af højeste kvalitet fra de italienske mærker Castelli og Sportful. Castelli har igennem mange år leveret beklædning til Team Sky/Team Ineos/Team Ineos Grenadiers, det italienske landshold og Giro d’Italia og er kendt for at være de professionelle cykelrytteres arbejdstøj. Sportful har blandt andet leveret tøj til det daværende Team Saxo Bank, Trek-Segafredo, Bahrain-Merida og leverer nu tøj til World-Tour holdet Bora-Hansgrohe. Du kan se vores udvalg af cykeljakker til kvinder og til mænd hvor du finder jakker til efterår, forår og vinter. Vi har lavet en guide til dig, så du kan finde den helt rigtige cykeljakke til dine cykelture.
Step 1: Find den rigtige størrelse
For at din nye jakke sidder helt perfekt er det nødvendigt at du finder den rigtige størrelse. Du kan finde vores størrelsesguide her. Da både Castelli og Sportfuls fitting er tætsiddende, anbefaler vi at du vælger den store størrelse, hvis dine mål ligger imellem to størrelser. Mange bliver overrasket over hvor tæt deres nye jakke egentlig sidder, men den skal sidde tæt, også tættere end du måske er vant til, da de højtekniske tekstiler har den optimale ydeevne når de sidder tæt til kroppen.
Mænd:
XS | S | M | L | XL | XXL | XXXL | |
Bryst | 88 cm | 92 cm | 96 cm | 100 cm | 105 cm | 110 cm | 115 cm |
Talje | 76 cm | 80 cm | 84 cm | 88 cm | 93 cm | 96 cm | 104 cm |
Kvinder:
XS | S | M | L | XL | |
Bryst | 79 cm | 84 cm | 87 cm | 94 cm | 99 cm |
Talje | 63 cm | 68 cm | 73 cm | 76 cm | 83 cm |
Step 2: Hvilke vejrforhold skal du bruge din cykeljakke til?
Når du har fundet den rigtige størrelse, skal du beslutte hvilke vejrforhold du skal benytte din nye jakke under. Alle vores jakker beskytter dig mod vind, men de har forskellige grader af beskyttelse mod specielt vand. Ingen af vores cykeljakker i denne guide er deciderede regnjakker. Hvis der er en chance for en smule regn eller hvis vejene er våde og skærmene ikke er kommet på endnu, kan nogle af jakkerne dog sagtens klare vandet. Det er specielt jakkerne fra Castellis RoS(Rain or Shine) kollektion eller Sportfuls Fiandre kollektion.
Step 3: Hvilken temperatur skal du bruge din cykeljakke til?
Efter du har besluttet hvor meget din cykeljakke skal kunne modstå vand, bør du beslutte hvilke temperaturer du ønsker at bruge din nye cykeljakke under. Vælger du en jakke, som er foret for varmt i forhold til temperaturen vil du gå for meget på kompromis med åndbarheden og derved gøre din cykeltur mindre komfortabel, da sveden ikke kan komme væk fra din krop. Er din cykeljakke derimod foret for let, kommer du til at fryse. Alle vores cykeljakker har et temperaturspænd hvor de anbefales. Vores varmeste cykeljakke ALPHA RoS 2 holder dig varm helt ned til -5°C.
Step 4: Hvad skal du bruge din cykeljakke til?
Vi har rigtig mange cykeljakker, som performer exceptionelt på landevejen, men hos Empire Cycling forhandler vi også jakker designet til at køre gravelcykling. Cykeljakker til landevejen er mere traditionelle med 2 eller 3 lommer på ryggen. Hvorimod cykeljakker til gravel kan tilbyde ekstra opbevaring ved at have en eller flere brystlommer. Aerodynamikken betyder væsentlig mere på landevejen, fordi hastighederne er højere end på gravel cyklen. Brystlommer foran vil gå for meget på kompromis med aerodynamikken på landevejen, men på grund af de lavere hastigheder ved gravel cykling kan cykeljakkerne til gravel have ekstra opbevaring.
Vinterjakker til cykling
Det er ikke lige til at lave en vinter jakke til cykling. Den helt store udfordring er at sikre, at din krop fastholder en komfortabel temperatur under dine cykelture. Hvis vinterjakken bliver isoleret som en vinterjakke til hverdagsbrug, ville din krop på ingen måde kunne komme af med al den fugt din krop generer under fysisk anstrengelse. På den anden side kan vintercykeljakken sagtens være tyndere og derved mere åndbar, men du ville fryse. Cykeljakker til vinter fra Castelli og Sportful er produceret i en perfekt balance mellem, at du holder varmen og samtidig lader din krop ånde. Disse forhold påvirkes i høj grad af den intensitet, der trædes med, hvorfor eliteryttere, som træder mange watt er betydeligt lettere påklædt ved en given temperatur end en motionist der træder færre watt.