Castelli - Arbejdstøj til professionelle
Cykeltøj fra Castelli er noget af det bedste cykeltøj du finder på markedet. På fabrikken i Fonzaso, Italien lever og ånder man for at lave cykeltøj til professionelle cykelryttere. Og ovenikøbet lave cykeltøj, der giver rytteren en "unfair advantage". Det betyder at når du står på startstregen til et cykelløb, så ved du at dit cykeltøj er bedre end konkurrenternes.
Det betyder at hvis det regner, så ved du at din regnjakke er er den mest aerodynamiske og mest åndbare i hele feltet. Det betyder at hvis det er en sommerdag, at din aero trøje er en anelse hurtigere end alle andres. Det betyder at dine cykelbukser har den helt rigtige muskelkompression samtidig med at puden er noget ekstraordinært. Så når konkurrenter får ondt i røven, er du først ved at færdiggøre din opvarming. Det betyder at du håber på dårligt vejr når der skal køres cykelløb, fordi du er bedre beskyttet end dine konkurrenter.
Castelli har flere gange revolutioneret måden cykelryttere bruger cykeltøj. F.eks. blev idéen om at bruge speedsuit til linjeløb skabt hos Castelli. Idéen om en kortærmet, aerodynamisk cykeljakke til ekstremt vejr at køre cykelløb i, resulterede i den ikoniske Gabba jakke. Det er en jakke som ethvert brand med respekt for sig selv laver, men nogle orker ikke en gang at kalde det andet end en Gabba jakke.
Castellis cykeltøj
Hos Castelli har man den filosofi i forhold til de professionelle cykelryttere at man laver det bedst mulige cykeltøj koste hvad det vil. Det vil sige at hvis en trøje kan blive 1% mere aerodynamisk, så gør man det. Kan din regnjakke blive 1% mere åndbar så gør man det. Men det er også klart at det er de sidste procenter, der gør cykeltøjet ekstra dyrt. Det er grunden til at en Idro Pro 3 regnjakke koster 2.699 kr. Det er fordi at tekstilerne og materialerne, der er blevet brugt er de bedste til regnjakker til cykling, du kan finde.
Det er det samme der gør sig gældende med alt Castellis cykeltøj til cykelryttere. Det bliver aldrig et spørgsmål om en opgradering kan betale sig. For det kan altid betale sig at gøre cykeltøjet bedre og så må det være op til dig at vurdere om du vil betale det, som det bedste cykeltøj koster.
Castelli gør også meget ud af at lave cykeltøj til specifikke situationer. Så du altid har det bedste cykeltøj. Det gør f.eks. at du kan finde aerodynamiske cykelbukser (Free Aero RC), cykelbukser til ekstrem varme (Superleggera) og cykelbukser til ekstrem komfort (Premio Black) alle sammen til professionelle cykelryttere. Det sker f.eks. også med cykeljakker, hvor Castelli laver cykeljakker til cykelture i tørvejr og cykelture hvor det både er tørt og regner. I modsætning til andre producenter, der laver en jakke til tørvejr som er uduelig når det regner og en jakke til regnvejr, som er uduelig når det er tørvejr.
Når det så er sagt, så laver Castelli ikke kun cykeltøj til professionelle cykelryttere, men også til motionister. Castelli bruger samme fremgangsmåde til at lave tøj til motionister. Man tager stiller sig selv spørgsmålet: "Hvordan kan vi lave de bedste cykelbukser til cykelryttere, som kører 2 ture om ugen på ca. 40 kilometer?". Hvor der ikke er alle mulig egenskaber, som kun kommer til sin ret når du kører cykelløb.
Med den fremgangsmåde kan Italienerne lave billigere cykeltøj til os, der skal ikke skal bruge vores cykelbukser til at tilbagelægge 3500 kilometer på 21 dage. Men der er absolut ingen grund til at tro at det billige cykeltøj fra Castelli er af en dårlig kvalitet. Det er stadigvæk det bedste cykeltøj du finder, bare til andre behov end dem de professionelle ryttere har.
Castelli i det professionelle felt
Castelli har de sidste ca. 15 år været fast repræsenteret som leverandør af cykeltøj til et professionelt cykelhold. Og det er ikke så lidt det kræver. Det nyeste sponsorat er til Soudal - QuickStep med blandt Kasper Asgreen og Remco Evenepoel på holdet. Hver eneste rytter på det belgiske mandskab har over 70 forskellige modeller i deres tøjskab. Der er altså cykeltøj til alle tænkelige vejrforhold. Derudover, så bruger World-Tour rytteren ikke bare den normale størrelsesguide, alle rytternes tøj er lavet på individuelle mål og derefter skræddersyet.
Før Soudal-QuickStep havde Castelli i mange år et tæt samarbejde med Team Ineos. Et samarbejde, der blandt førte til at 4 Team Sky ryttere kørte i top 10 på den første enkeltstart i 2017 udgaven af Tour de France.
Før det var Castelli de første til at fokusere på aerodynamik uden for enkeltstarter. Noget man engang troede var fuldstændig ligegyldigt. Spol tiden frem til i dag, hvor alle hold kører i stramme cykeltrøjer med aerostrømper. Begge opfindelse fra Castelli.
Hvad får du med Castelli?
Uanset hvilket cykeltøj fra Castelli du køber, så køber du også en garanti på dit cykeltøj er udviklet til det præcis det formål du skal bruge det til. Du ved at du får det bedste af det bedste. Du betaler ikke for et fancy og dyrt brand. Hos Castelli er det ikke brandet, der koster penge, men materialerne. Så når noget er dyrt er det fordi der er brugt ekstraordinære tekstiler til at fremstille produktet. Det er arbejdstøj til professionelle.