Cykelregntøj


Hvis du hører til dem der cykler selvom det regner, har påklædningen en stor betydning for fornøjelsen. Den store udfordring for enhver der fremstiller cykeltøj til regnvejr, er at skabe et produkt, der både er vandtæt og åndbart. De mest eksklusive tesktiler, som Gore-Tex Shakedry har fantastiske værdier – er 100% vandtæt, men har microporer, som afvikler kondens fra indersiden meget effektivt, så profferne kan beholde jakken på både opad og nedad på en lang bjergetape i regn.

Der er en tydelig sammenhæng mellem pris og performance, idet de jakker, som er helt vandtætte har forseglede sømme og vandtæt lynlås, samt ekstrem høj åndbarhed (f.eks., Castelli Idro, Castelli Gavia og Sportful Aqua Pro), mens der er andre jakker, som også er forseglede, men til en lavere pris, (f.eks. Castelli Emergency, og Castelli ProFit), der har mindre åndbarhed. Jo højere intensitet man kører med, desto mere åndbarhed har man brug for.

De lettere windbreakers (f.eks. Castelli Aria og Sportful Hot Pack) kan ud over at beskytte mod vind, tillige være afvisende overfor småbyger, men vil ikke holde stand mod større mængder vand. Til gengæld har de et mindre pakkemål, og fylder derfor mindre i en lomme, når de ikke er i brug. Disse typer kan gøre fyldest ved moderat regn i varmt sommervejr, men kommer til kort ved lave temperaturer.

En nyere produkttype til beskyttelse mod regn blev skabt af Castelli med Gabba jakken i 2010. Gore-Tex Infinium tekstilet er 100% vandtæt, men den har ikke forseglede sømme, da det er en performance-jakke med store krav til åndbarhed. Her er målet ikke at holde alt vand ude, men at sikre, at rytteren er varm og komfortabel selv i vådt, kold og blæsende vejr. Her er aerodynamik også et mål. Andre jakker af denne type er Castelli Perfetto og Sportful Fiandre. Disse produkter er meget populære på World Touren.

Egentlige regnbukser bruger man ikke til cykelsport. I stedet bruger man en DWR/nano-behandling af et Thermal (microfleece) tekstil, som langt hen ad vejen holder rytteren tør, og selv ved meget vand, komfortabel. Både Castellis  Nanoflex og Sportfuls NoRain produkter er mere avancerede og holdbare end de feste konkurrenters, da teknologien ligger i fibrene, mens de fleste andre bruger en overfladebehandling.

Denne teknologi bruges til både kort og lange bukser, samt til løse ærmer og ben, og mange proffer foretrækker et par bibshorts af denne varme type sammen med et par løse ben af samme materiale fremfor et par lange bukser, da mange synes, at denne kombination giver en bedre komfort og bedre pasform for bukserne, ligesom mange proffer bruger bibshorts af denne type i kølige forårsløb.

Eksempler på bukser med denne teknologi er Castelli Tutto Nano og Sportful Fiandre.

For en god ordens skyld, så er det fysisk umuligt at lave 100% vandtætte skoovertræk til cykelsko, der kan altid komme vand igennem ved åbningen til klampen. Når det er sagt, så er der selvfølgelig skoovertræk som holder vandet ude bedre end andre. Et af de bedste materialer til vandtæthed er neopren, det holder vand ud og også strækbart, hvilket gør det idéelt til skoovertræk. Neopren er dog ikke særlig åndbart, derfor bruger man som udgangspunkt kun neopren til skoovertræk og cykelhandsker. Neopren har også isolerende egenskaber og bliver derfor brugt i skoovertræk til brug om foråret, efteråret og vinteren. Tykkelsen af neoprenen kan være forskellig, jo tykkere materialet er desto bedre holder det på varmen.

Skoovertræk i neopren bliver dog alt for varme om sommeren, selv i det ustadige danske sommervejr. Du kan dog stadigvæk have dage med behov for at holde vandet ude af dine cykelsko. Det løser man ved at tage forskellige ikke isolerende materialer, f.eks. lycra og behandle det med en overflade af silikone eller PU, der begge vandtætte materialer.

Hvis du er i tvivl om hvilke skoovertræk du skal vælge kan du læse vores guide: sådan vælger du de rigtige skoovertræk.

Løse ærmer, løse ben og løse knæ er ikke deciderede vandtætte, men vandafvisende. Det betyder at hvis regnen siler ned og du skal ud på en lang cykeltur er det en bedre løsning med en decideret regnjakke, men er bygerne sporadiske og temperaturen relativt høj, vil løse ærmer være den rigtige løsning. Det samme er tilfældet på de cykelture de løse ben er på for en sikkerhedsskyld og vejrudsigten ikke lover lutter solskin. Løse ærmer, løse ben og løse knæ bliver ofte kaldet varmere, f.eks. armvarmere og benvarmere. De er noget af de mest alsidige en cykelrytter kan have i sin garderobe, fordi de er så lette at tage af og på under din cykelture og fylder tæt på ingenting i baglommen.

Er du ikke sikker på at vandafvisende varmere er det rigtige for dig? Så læs vores guide til at vælge de rigtige løse ærmer, løse ben eller løse knæ.

Cykelhansker til regnvejr bliver lavet i ren neopren, det giver de store fordele at vandet holdes ud og samtidig holdes dine fingre varme, på grund af de isolerende egenskaber neopren har. Hænder og fødder er to af de steder på kroppen, som er mest udsatte for kulde, derfor er det en rigtig god idé at holde vandet ude ved at bruge cykelhandsker til regnvejr. Vand er med til at køle din krop endnu mere en normalt, og vandet bør derfor holdes på ydersiden af cykel regntøj, ikke komme ind på indersiden. Silikone eller lignende materialer på håndfladen er essentielle for at sikre dit greb på styret på vådt føre.