Castelli
Du ved du får en unfair fordel
Castelli har en kompromisløs tilgang til deres produktudvikling, holdningen er at hvis en beklædningsgenstand kan gøres bare en smule bedre, så må det koste hvad det vil. Derfor ved du også at når du køber cykeltøj fra Castelli, så får du altid det hurtigste cykeltøj, det mest åndbare regntøj og det bedste vintertøj vinter til cykling.
Castelli bruger sloganet unfair fordel, fordi når du klikker i pedalerne i dit Castelli cykeltøj, så ved du at ingen kan være bedre klædt til opgaven end dig, uanset hvad vejret måtte byde på.
Forskellen på Castelli cykeltøj
Castelli har mange kollektioner, som vi her vil prøve at gøre dig klogere på.
Entrata
Er Castellis cykeltøj til begyndere. Men tro ikke at det derfor er dårligt cykeltøj. Kvaliteten af Castellis tøj er så høj at Entrata sagtens kunne være top kollektionen hos mange af konkurrenterne. Castelli bruger al deres viden fra professionel cykling til at lave det bedste cykeltøj til motionister, bare uden de dyre egenskaber begyndere ikke har brug for alligevel.
Med Entrata får du ikke den samme aerodynamik, men hvis du er typen der gerne vil spare 18 watt i timen ved hastigheder over 45 km/t, så har vi selvfølgelig også tøj til dig. På samme måde har Entrata en høj åndbarhed, men da de færreste af os er Alaphillippe, der kører et 20 minutters all-out interval for at blive verdensmester, er det ikke behov for den samme ekstreme åndbarhed. Det er tilgengæld gode produkter, som er velegnet til dig der cykler op til et par gange om ugen af 2 timers varighed.
Unlimited
Du kører på en cykel der er designet til gravel, men bruger du også cykeltøj der er designet til gravel? Unlimited er lavet til skovene og grusstierne, materialerne er tykkere, så stoffet ikke går lige så let i stykker også beskytter dig bedre ved styrt.
Derudover er cykeltøjet som regel udstyret med ekstra muligheder for opbevaring, det kan enten være brystlommer, 6 ryglommer i stedet for 3 eller netlommer på lårene. Unlimited har også et løsere fit, fordi aerodynamikkens betydning er mindre jo mere hastigheden sænkes.
Castelli - Arbejdstøj til professionelle og cykelentusiaster
Castellis rødder går helt tilbage til 1876 og en skrædder i Milano ved navn Vittore Gianni. Gianni ansatte i 1935 den talentfulde Armando Castelli, der 4 år senere købte hele butikken. Firmaet leverede tøj til bl.a. fodboldholdene Juventus og Ac Milan, samt cykelstjerner som Fausto Coppi og Gino Bartali.
Castelli som vi kender det
I 1948 fik Armando en søn, Maurizio, der brugte store dele af sin ungdom på at følge sine cykelidoler. Flere af de store ryttere brugte cykeltøj fra Vittore Gianni igennem 50'erne og 60'erne, heriblandt den 5-dobbelte Tour de France vinder Jacques Anquetil. Efter flere år i lære hos Armando gik Maurizio i 1974 solo og skabte det vi i dag kender som Castelli.
Siden da har Castelli været først til at introducere mange produkter til et ellers traditionelt cykelfelt. Lycra Shorts, der på grund af strækbaren var meget mere aerodynamiske end alle andre cykelshorts. Castelli var også de første til at producere dem i andre farver en sort, det skete i 1981.
Sublimationstryk vs. tryk med film
I 1983 var Castelli de første til at bruge sublimationstryk til deres cykeltrøjer. Før det blev sponsor-navne og -logoer trykt på cykeltøjet, lige som du kender det fra fodboldtrøjer. Her varmes der et stykke film, som så bliver overført til tøjet. Sublimationstryk er en teknik hvor tekstilet farves i det endelige design og med alle sponsorer indfarvet i stoffet.
1995 er desværre året hvor Maurizio Castelli dør på grund af et hjertestop. Han døde på vej op af den ikoniske Cipressa stigning, der er en fast del af afslutningen på Milano-Sanremo. Året efter introducerede Castelli den første kollektion af cykeltøj til kvinder.
Den første Y-formede pude til cykelbukser blev selvfølgelig også udviklet af Castelli i år 1998, samme år leverede Castelli cykeltøj til Team Once. Der som de første kørte cykelløb i trøjer produceret i fugttransporterende tekstiler.
Castilli cykeltøj til professionelle og cykelentusiaster
I det professionelle felt har Castelli været repræsenteret nærmest uafbrudt. I 2007 startede samarbejdet med Saunier Duval. Samarbejdet skabte den første aero cykeltrøje og de første aero shorts. Før i tiden mente eksperter ikke at aerodynamisk cykeltøj ville gøre en betydelig forskel på præstationen. Der skulle ikke gå mange år før hele pro-pelotonen kørte i deres eget aerotøj.
Samme år var Castelli de første til at introducere Giro båndet med silikone for enden af shorts. Det er det bånd alle producenter i dag bruger for at holde deres shorts på plads. Men kun 14 år skulle der går før Castelli igen revolutionerede måden vi holder vores shorts på plads. I 2021 blev Premio Black lanceret med en slutning, hvor der ikke længere er silikone. De bliver nu holdt på plads via horisontale Lycra tråde, der ikke generer den mindste smule.
2010 bliver året hvor Castelli introducerer nanoteknologi til cykelsporten, da Nano Flex tekstilet bliver det første til at få en vandafvisende overflade behandling. I 2011 vinder Johan Van Summeren Paris Roubaix i det første speedsuit til landevejsløb.
Så kommer Gabba jakken
2010 er også året hvor Castelli introducerer den ikoniske Gabba jakke. Den aerodynamiske jakke med de korte ærer er så ikonisk at andre fabrikanter helt er holdt op med at kalde deres egne versioner andet end Gabba. Legenden om Gabba jakken startede for alvor i 2013, d. 17 marts. World Tour feltet skulle køre årets udgave af Milano - Sanremo. Med sine 300+ kilometer er løbet i forvejen det længste på hele sæsonen, men det år bøde vejret både på regn, sne og frostgrader i stride strømme.
Vejret var så slemt at 60 kilometer af løbet blev neutraliseret og rytterne blev transporteret de 60 kilometer, men de kunne skifte til tørt tøj. Selv om Castelli på daværende tidspunkt kun leverede tøj til Cervelo Test Team, kunne du den dag se største delen af feltet i Gabba jakker, hvor den røde skorpion var forsøgt overstreget med sort sprittusch.
Stolt Castelli forhandler I Danmark
Vi er stolte af at have et bredt sortiment af Castelli cykeltøj, inkl. nogle af de mest populære produkter. Vi mener bestemt de har kompetente og godt udførte produkter i høj kvalitet, lige fra deres cykelhandsker og cykeltrøje til deres cykeludstyr som f.eks. vandflasker. Lige så passionerede vi er for cykling, lægger de passion i deres fremstilling, til producent for en masse glade cyklister, både mænd og kvinder, dem der cykler for sjov, og dem der cykler for alvor.
Castelli Cykelbukser
Hvis du ikke kan finde hoved og hale i hvad forskellen på Entrata og Competizione cykelbukser er. Eller hvorfor Premio Black cykelbukser er dyrere end Free Aero RC cykelbukser. Så har jeg lavet et overblik over alle cykelbukser fra Castelli, så du ved lige præcis hvad du får for pengene ved de enkelte par cykelbukser.
Castelli Cykeljakker
Castelli cykeljakker er bare blandt de bedste på markedet. De er ikke blandt de billigste, men jeg vil stadigvæk påstå at italienerne laver noget af det cykeltøj, hvor du får allermest værdi for pengene. Uanset hvilken jakker du kigger på, er der brugt utallige timer på at gennemteste den af både professionelle cykelryttere og motionister under alle tænkelige omstændigheder.
Castelli Rain or Shine (RoS)
Castells RoS produkter designet til at performe på højeste niveau både i regn- og tørvejr. Noget traditionelt cykeltøj har svært ved at forene. Per Bausager blev inviteret med til Castelli egen media camp omkring RoS lanceringen og du kan selv læse om hvorfor RoS teknologien er outstanding og hvor hårdt det er at side med Gianni Moscon i Dolomiterne.
Vinter cykeltøj
Når snakken falder på vinter cykeltøj er der ingen vej uden om at nævne Castelli, som et af de allerbedste brands på markedet for cykeltøj. Uanset hvilke vejrforhold du skal ud og træde, så ved du at Castelli med garanti har cykeltøj, der er skræddersyet til at holde dig varm og tør på hele cykelturen.
Sådan vælger du det rigtige cykeltøj
Hos Empire Cycling gør vi alt for at du skal få den samme vejledning, som hvis du befandt dig i en fysisk butik. Derfor har vi lavet en guide til at vise hvordan du finder den rigtige størrelse, vælger et brand der matcher dit ambitionsniveau og mest af alt, vælger cykeltøj, hvor du ikke betaler for egenskaber, du ikke har behov for.
Castellis danske forbindelse
For 20 år siden kunne man ikke regne Castelli for at være blandt verdens førende cykeltøj. Men det ændrede sig drastisk i starten af dette årtusinde. Søren Jensen fra Danmark har været en af de drivende kræfter i forhold til at få Castelli tilbage i verdenstoppen.
Froomes lyserøde kup
Castelli har igennem årene været med til at bedrive mange bemærkelsværdige og banebrydende præstationer i cykelbranchen. En af de seneste var Chris Froomes attentat på den lyserøde førertrøje i Giro d'Italia, hvor han angreb med 80 kilometer til mål på 19. etape sikrede sig den lyserøde Castelli førertrøje. Læs hvordan den stort anlagte plan udfoldede sig.
P.S. Kig også forbi vores outlet hvor der er gode penge at spare på bl.a. Castelli.