Blog
Den belgiske avis, HLN, har i lyset af Remco Evenepoels superstjernestatus efter sejren i Vuelta a Espana, sat fokus på hvad han er for en og hvor han kommer fra. Og avisen har opsøgt forskellige mennesker fra hans fortid –...
Fortsæt læsning
Søndag morgen dansk tid, køres årets Elite VM i enkeltart i den australske by, Wollongong. Det er en relativt kort affære på 34 km, og med 312 højdemeter – altså en hurtig en af slagsen.
Ex-proffen, Scott Sunderland, som er rutens designer, fortæller, at der er 22 sving på hver af de to omgange, hvilket svarer til et sving pr. 800 meter, hvilken man normalt ville opfatte som en teknisk rute, men i Wollongong er der så god plads på de brede veje, at langt de fleste af svingene, kan forceres blot ved at holde pedalen oppe et øjeblik, uden at gå ud af bøjlen, sådan at der ikke der ikke skal accelereres så meget efter svingene. Kun to gange for hver omgang er der sving som kræver lav fart for at komme rundt i dem.
Der var ikke kørt mange kilometer af gårsdagens contre la montre, før det stod klart. At Jonas Vingegaard havde ramt endnu en dag med diamanter i benene. I perfekt aeroposition, og altid oven på pedalene, jog han hen over sydfransk asfalt med 60 kilometer i timen, og man behøvede ikke at kigge på mellemtider for at forstå, at det eneste han skulle koncentrere sig om, var at undgår styrt. Det skulle på de allersidste kilometer vise sig, at han så stort på dette hensyn, da han kom for langt ud i en kurve, og kun et mirakel forhindrede ham i at ende i bjergvæggen. Det må have været i hårrejsende øjeblik for Jumbo-Visma ledelsen, der godt ved hvor ondt der gør at tabe en sikker Tour de France-sejr sent lørdag eftermiddag.
Fortsæt læsning
Det var et stort nummer, Christophe Laporte lavede i går. Den klassiske finisseur-discilplin er næsten ophørt med at eksistere, eftersom sprinterholdene er blevet for stærke og for velorganiserede til at nogen kan slippe afsted inden for de sidste par kilometer, mens farten er over 60 km/t, og det giver også sig selv, at hvis man både skal rykke væk, holde den fart i et minut eller mere, og have hul nok til at modstå sprinternes 70-75 km/t de sidste 15-20 sekunder, så skal man være ejer af at par ualmindeligt gode ben.
Fortsæt læsning
Da Jonas Vingegaard, iført Tour de Frances solsikkegule førertrøje, kom ud af den sidste kurve mod målstregen oppe på Hautacam, rejste sig og trådte de sidste meter hjem, og sendte fingerkys da han passede målstregen, vat det et deja vu fra 1996. Det manglede kun Jørn Maders ikoniske ord: ”Kys til Bjarne, kys til Danmark. Ellers da det et da capo at dansk cykling mest memorable øjeblik. Og som Riis havde Vingegaard på vejen hertil sænket et uovervindeligt fænomen.
Fortsæt læsning