Blog
Som når en dødsdømt får lov at vælge sin livret inden han skal i galgen, tilbragte cykelrytterne i Tour de France løbets anden hvidedag i vidunderlige Morzine. En hviledag ses der altid frem til når man kører Grand Tour, men endnu mere, når den henlægges til sådan et paradis med grønne skråninger og i en højde der tager toppen af den ulidelige hede, der huserer i Frankrig i juli.
Dagen bruges ikke kun til hvile. Den bruges også til at gøre status og til at tale med pressen. Pressefolkene kan så på deres side grunde over hvor meget saf det der siges er ærlig snak, og hvor meget der er konstrueret til lejligheden.
Jeg hat været på jagt rundt omkring, så kan du selv foretage din vurdering af hvor meget af det, du tror på.
Hvad angår klassement-delen, blev gårsdagens etape i billede skønt schweizisk landskab løbets hidtil mest begivenhedsløse. Kun Pogacars og Vingegards spurtopgør satte lidt kolorit på etapens afslutning. Dagens største oplevelse blev genfødslen af Bob Jungels. Mine betragtninger om etapen i...
Fortsæt læsning
Tadej Pogacar og Wout Van Aert fortsætter deres altoverskyggende dominans af året Tour de France. Uanset etaperne komposition, er det de to der spiller hovedrollerne. At Van Aert gør det, er til stor vrede og fortvivlelse for danske tastaturkrigere.
Fortsæt læsning
Netop som opstigningen til den efterhånden legendariske, La Planche des Belles Filles, så ud til at blive lidt af en fuser, udviklede den sidste kilometer sig til et veritabelt drama, hvor klassementets hovedaktører i en sky af vejstøv blev spredt for alle vinde, da Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard udkæmpede en duel, der forvandlede alle andre til statister.
Fortsæt læsning
Det er crazy days i Tour de France. Løbets længste etape blev den næst hurtigste i løbets historie med 49,3 i snit. Så meget mere ubegribeligt, når man tænker på, at farten primært blev sat af én mand.Tadej Pogacar og...
Fortsæt læsning